Mens udenrigsminister Villy Søvndal (SF) skærper tonen over for Rusland på grund af en lov, der diskriminerer bøsser, lesbiske og andre seksuelle minoriteter, og DF's Morten Messerschmidt ligefrem opfordrer til en boykot af landets værtskab for vinter-OL, ønsker de homoseksuelle ikke, at resten af verden skal vende vinterlegene i den russiske by Sotji ryggen. En boykot vil alligevel kun skærpe modstanden mod homoseksuelle i landet.
Det mener talspersonen for LGBT, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark, Vivi Jelstrup.
»Der er uenighed, om man skal boykotte OL, eller om man skal deltage og vise sin støtte til de russiske LGBT og andre undertrykte, fordi det handler om menneskerettigheder. Vores forening går faktisk ind for, at vi gør sådan som de russiske LGBT-organisationer beder om, nemlig at lade være med at boykotte, men i stedet møde op og vise sin mening,« siger hun.
Hos Institut for Menneskerettigheder er direktør Jonas Christoffersen enig i, at en boykot ikke er en farbar vej at gå. Dels fordi det næppe vil få Putin til at trække loven tilbage. Dels, fordi erfaringer fra andre dele af verden viser, at det kan give bagslag over for dem, hvis sag man forsøger at kæmpe.
Blandt andet har man i afrikanske lande oplevet, at hvis man truede med at trække udviklingsbistanden fra lande, der undertrykte homoseksuelle, blev de homoseksuelle udpeget som samfundets prygelknaber, fordi man så ikke længere fik så meget i bistand.
»Så hvis man ender med at sidde med et amputeret OL, vil mange tænke, at det er de homoseksuelles skyld, og at det er dem, der har ødelagt deres olympiade,« fortæller Jonas Christoffersen.
Den omstridte lov, der blev vedtaget i juni forbyder homoseksuelle par i at adoptere børn, ligesom uddeling af information om »ikke-traditionel seksualitet« kan straffes med fængsel eller bøder. Loven har fået kritiske røster til at rejse sig verden over.
Blandt andet har USA's præsident, Barack Obama, udtalt, at loven er en krænkelse af »basal moral«, og herhjemme har såvel udenrigsministeren og kronprins Frederik som repræsentant for den Internationale Olympiske Komité, IOC, taget skarp afstand fra loven. Dog er det kun Dansk Folkeparti, der hidtil klart har opfordret til en decideret boykot af det kommende vinter-OL.
IOC har tidligere brugt sin internationale styrke i politisk sammenhæng. Blandt andet ekskluderede man Sydafrika i årene 1964-92 på grund af apartheid. Og i 1980, da Den Kolde Krig var på sit højeste, boykottede IOC et sommer-OL i Moskva. I den aktuelle situation lader IOC dog til at stille sig tilfreds med, at loven suspenderes i de 14 dage, som vinterlegene løber over.
Men det mener Vivi Jelstrup »på ingen måde« er tilfredsstillende. Hun mener, at IOC fortsat bør presse Rusland til at tage loven af bordet, før legene sættes i gang til vinter.
Jonas Christoffersen har ikke samme forventning om, at det er IOC, der skal fortsætte kampen mod den diskriminerende lov, da man ikke kan sammenligne situationen i Rusland i dag med kampen mod apartheid og Den Kolde Krig. Men kampen børn kæmpes.
»Andre må tage over. Det, der er centralt er, at det kan godt være, at man ikke får succes med at få ændret den russiske indenrigspolitik det næste halve år, men hvis man ikke gør noget, så får man ikke noget ud af det. Det handler også om tiden efter vinter-OL,« siger Jonas Christoffersen.