Venstre udleverede i weekenden en såkaldt »debatmappe« til omkring 300 folketingskandidater. Den indeholder tips og tricks til, hvordan kandidaterne kan angribe modstanderne og forsvare Venstres politik i den kommende valgkamp.

Mappen indeholder ifølge TV2 en række angreb på regeringspartierne og Enhedslistens politik, tiltag og principper. Politiko.dk har kigget tre af påstandene efter i sømmene.

Angreb nummer 1: Regeringen har forhøjet afgifterne på øl og vin, sodavand, chokolade og slik, cigaretter samt kaffe, te og glødepærer.

Regeringen hævede rigtig nok i sin første finanslovsaftale en lang række afgifter på bl.a. cigaretter, tobak, øl, vin, sodavand og chokolade. Med finansloven for 2012 steg også afgiften på glødelamper, men regeringen foretog dog samtidig et træk i den modsatte retning, da den planlagte udvidelse af sukkerafgiften blev annulleret og fedtafgiften afskaffet.»«

Til gengæld hævede VK-regeringen selv en lang række afgifter, da den havde magten. I forårspakken fra marts 2009 blev Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti f.eks. enige om at hæve afgifterne på netop sodavand, cigaretter, chokolade og slik. Det skulle finansiere skattelettelser til lønmodtagere.

Angreb nummer 2: Regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange, og antallet af familiesammenføringer er næsten fordoblet siden 2011.

Berlingske har tidligere gennemlyst Venstres påstand om, at regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange. Konklusionen var, at flere af de 31 punkter ikke er lempelser, mens andre går igen og ikke burde stå som selvstændige ændringer.

»Der er ikke tale om 31 lempelser, det er der overhovedet ikke. Listen er for lang, der er punkter, hvor der slet ikke er tale om lempelser, og der er flere punkter, der lapper over. Man har skrevet alting på, men når man eksempelvis skriver pointsystemet på, skal man ikke også skrive de nedenstående punkter, der hører ind under pointsystemet, på. Det er det ene eller det andet,« lød det fra Marianne Vølund, som sidder i bestyrelsen for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

Venstre påstår også, at antallet af familiesammenføringer er næsten fordoblet siden 2011. Det er tæt på at være rigtigt, hvis man kigger isoleret på udviklingen fra 2011 til 2013, hvor antallet af godkendte familiesammenføringer (tilladelser) steg ca. 76 procent. Men lige netop i 2011 var der væsentligt færre familiesammenføringer end i årene umiddelbart før og efter.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Sammenligner man i stedet VK-regeringens tre sidste år med den nuværende regerings tre første år ved magten, er historien lidt en anden.

Fra 2009 til 2011 blev der i snit givet 4.050 tilladelser til familiesammenføring om året.

I 2012 og 2013 blev der i snit givet 4.141 tilladelser. Og i 2014 er der indtil videre givet 4.930 tilladelser. Antager man, at der bliver givet lige så mange tilladelser i årets sidste to måneder som i de første 10 måneder, ender tallet på 5.916 i år. Det giver et gennemsnit på 4.730 tilladelser omåret under den nuværende regering fra 2012 til 2014.

Det svarer til en stigning på knap 17 procent.

Angreb nummer 3: Enhedslisten ønsker en »revolution, der vil omstyrte samfundet«.

Ikke ifølge Enhedslistens nye principprogram, der blev vedtaget i foråret. Her nævnes ikke en »omstyrtning«, men en »omvæltning« af samfundet.

»Derfor arbejder vi for en grundlæggende forandring af vores samfund, hvor kapitalisme erstattes af etsocialistisk demokrati. Det er det, vi kalder for en revolution. Med sådan en omvæltning overtager flertallet af befolkningen den faktiske demokratiske mulighed for at styre samfundet fra den minoritet, som i dag har den økonomiske magt,« hedder det i partiets principprogram.

Og hvad er så forskellen på at omstyrte og omvælte?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder omstyrte at »fjerne eller fuldstændig forandre et bestående (samfunds)system, ofte med magt«.

At omvælte betyder derimod, at »forandre gennemgribende på kort tid«.