Nu er det ganske vist: Joachim og Marie flytter til Klampenborg til oktober.
Hoffet bekræfter mandag på sin hjemmeside, at Prins Joachim og Prinsesse Marie fremover får adresse i det fashionable Klampenborg.
Parret har dags dato »indsendt endeligt skøde til tinglysning i forbindelse med køb af ejendom på Emiliekildevej 19A, Klampenborg,« lyder det i en meddelelse fra hoffet.
Prinseparret overtager boligen per 1. oktober 2014.
Det vakte opsigt, at prins Joachim og prinsesse Marie i juli afslørede, at de havde solgt Schackenborg Slot for 100 millioner kroner.
Kort tid efter kunne BT afsløre, at parret fremover får adresse i den skønne palævilla i Klampenborg.
Ifølge boligsiden boliga.dk kan der gå mellem to uger til to måneder, inden salgsprisen bliver kendt.
Huset blev sat til salg for 35 millioner kroner.