Fremgangen i dansk økonomi får en række af landets virksomheder til at spejde forgæves efter den nødvendige arbejdskraft. Det gælder især specialiserede, højtuddanede medarbejdere.

Derfor vil regeringen nu udvide den såkaldte forskerskatteordning, så den gælder syv år frem for fem år som i dag.

Udvidelsen bliver et af de væsentligste elementer i det erhvervsudspil, regeringen ventes at præsentere inden for de kommende uger, oplyser erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Berlingske.

Manøvren skal finansiere sig selv ved at hæve forskerskatten fra 26 til 27 pct. for de pågældende medarbejdere.

»Det her vil give erhvervslivet bedre mulighed for at sikre sig den arbejdskraft, som de efterspørger, fordi vi styrker muligheden for at tiltrække forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet. Det giver de efterspurgte medarbejdere et længere perspektiv både i forhold til familieliv og arbejdsopgaver. Virksomhederne fortæller mig, at de to år vil gøre en forskel,« siger erhvervsministeren.

Forskerskatteordningen - eller bruttoskatteordningen, som den retteligt hedder - blev indført i 1992. Den betyder i dag, at udlændinge kan komme til Danmark og betale en særlig lav skat – 26 pct. efter AM-bidrag – de første fem år. Den kan bruges af forskere eller af nøglemedarbejdere, som tjener minimum 63.700 kroner om måneden før skat.

Der var i 2015 knap 6.000 personer, der brugte ordningen. Regeringen forventer, at yderligere 2.000 højtuddanede udlændinge vil udnytte den, hvis ændringen kommer igennem.

Brian Mikkelsen henviser til beregninger fra Tænketanken DEA, der viser, at det gennemsnitlige overskud til de offentlige finanser for en indvandrer på forskerskatteordningen, der ankommer uden familie, ligger på knap 225.000 kr. om året. Det svarer til et samlet overskud på omkring 780.000 kr. i de 3 1⁄2 år, vedkommende i gennemsnit opholder sig i Danmark.

»De er en kanongod forretning. Det gør hele Danmark rigere,« siger han.

Topchef: Nødvendig for vores velfærdsmodel

Tiltrækningen af flere højtuddannede udlændinge har været en erklæret ambition for såvel den nuværende VLAK-regering som den foregående V-regering. Direkte adspurgt ærgrer det Brian Mikkelsen, at det ikke hidtil i højere grad er lykkedes at indfri den ambition, og derfor ser han frem en udvidelse af forskerskatteordningen, som han forventer parlamentarisk opbakning til.

»Vi viderefører ordningen, vi ændrer ikke ved selve konstruktionen eller ved beløbsgrænsen på de 63.000 kroner. Hvis vi havde sat beløbsgrænsen ned, så ville det nok afstedkomme en politisk diskussion, men det gør vi ikke,« siger han.

I flere rundspørger har landets virksomhedsledere udpeget netop manglen på kvalificeret arbejdskraft som en af deres største udfordringer, når de kigger fremad.

Topchefen hos en af landets største ingeniørvirksomheder COWI, Lars Peter Søbye, der også er formand for Dansk Industris såkaldte »Global Talents Advisory Board«, jubler over forslaget.

»Hvis vi i Danmark skal blive ved med at have den udvikling og vækst, som er nødvendig for at opretholde vores velfærdsmodel, så er vi nødt til at tiltrække talenter. Så når topskatten ikke kunne blive sænket i denne omgang, er det her en rigtig god ting,« siger han.

COWI har aktuelt 12 ansatte på forskerskatteordningen, og de ansattes særlige specialistkompetencer er ifølge ham vigtige for, at COWI blandt andet kan stå stærkere i den internationale konkurrence, eksempelvis på markedet for broer og tunneller, som virksomheden omsætter for mere end en milliard kroner i om året.

Og hvor ambitionen er at fordoble omsætningen inden udgangen af 2020.

Novo: Forbedrer muligheden for aktivitet i Danmark

Lars Peter Søbye peger på netop en forlængelse af ordningen som et vigtigt skridt.

»For i dag er det sådan, at hvis man som ansat ved, at om fem år stiger skatten markant, så søger man væk før det. Derfor har vi dem måske kun i 3,5 år i dag,« siger han.

Finansdirektør Jesper Brandgaard fra Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, kalder forslaget »meget positivt« og mener, at det »væsentligt vil forbedre vores muligheder for at drive forskning- og udviklingsaktivitet i Danmark«.

Novo Nordisk havde i år 2014 110 ansatte på forskerskatteordningen, og siden er det steget til 150 personer. Udfordringen er dog, at virksomheden mister mere end halvdelen, når forskerordningen udløber.

Bliver regeringens forslag vedtaget, skønner han, at antallet af specialister vil bevæge sig op mod 250 personer over en femårig periode.

Der er tale om mennesker med stor værdi for Novo Nordisk, påpeger Jesper Brandgaard.

»Man skal huske, at, når vi tiltrækker de mennesker, så skal man ikke kun se det som udenlandske forskere – man skal se det som noget, der gør det muligt at drive mere virksomhed i Danmark. Det kaster en helt masse almindelige danske medarbejdere med sig, som bliver beskæftiget i støttefunktioner,« siger han.

DF klar til forhandling

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er i udgangspunktet ikke begejstret for tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft, anfører erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, som dog erklærer sig indstillet på at forhandle med regeringen, når det kommer til en udvidelse af skatteordningen for de højtuddannede udlændinge.

»Det er ikke noget, vi klapper i hænderne over, for vi synes, det er mange år, der skal gå, før man bliver almindelige skatteyder. Men vi er godt klar over, at nogle steder er vi nødt til at forhandle om tingene, og vi er ikke afvisende,« siger han og understreger, at det er afgørende vigtigt, at regeringens udspil er selvfinansierende.

De Radikales skatteordfører, Andreas Steenberg, kalder udspillet »en lappeløsning«:

»Nu får regeringen ikke lempet topskatten, men det kan godt være det er en lappeløsning, vi kan se os selv i, for det er den rigtige dagsorden at få flere højtuddannede udlændinge hertil.«

Også hos Socialdemokratiet melder man sig forhandlingsklar.

»Et eller andet sted skal man selvfølgelig sætte en grænse for, hvor lang en periode det er meningsfuldt, at man kan have fulde rettigheder og kun delvis skat,« udtaler partiets skatteordfører Jesper Petersen i et skriftlig svar:

»Hvis det faktisk efterspørges af erhvervslivet, og ændringen er selvfinansierende, så trækker det selvsagt op for os.«