Fremgang: På bare tre år har de danske mikrobryggerier samlet set forbedret sig på alle væsentlige resultat- og nøgletal - f.eks. er den samlede bundlinje steget til 27 mio. kr. i 2013 fra 12 mio. kr. i 2011, viser Berlingske Researchs nye brancheanalyse af de mest markante danske mikrobryggerier (40 selskaber i alt, hvoraf to dog er whisky-destillerier).

Samtidig havde kun ni af virksomhederne underskud i 2013 mod 14 i 2011. Læs meget mere om de enkelte virksomheders udvikling og årsagen til branchens forbedrede resultater i analysen, der også inkluderer et interview med Danske Ølentusiasters Ole Madsen.