Lars-Henrik Schmidt, idéhistoriker, professor i filosofi og pædagogik

Det kræver en kulturændring

»En prisstigning på alkohol for at få os til at drikke mindre er formynderisk. I andre sammenhænge ville man ikke acceptere det. Det er en glidebane. Vi prøvede det også med fedtafgiften (2011-2013). I gamle dage brugte man det strategisk som indirekte skatter. I dag bruger man systemet til at regulere folks adfærd.«

Når myndighederne vil kontrollere vores adfærd ved at forhøje priser på alkohol, så slår man fejlagtigt to typer omsorg sammen, mener Lars-Henrik Schmidt. Omsorgen for vores helbred og omsorgen for mindrebemidledes prioritering af drikkevarer frem for mindre usunde indkøb. Og under det hele bekymringen for samfundsøkonomien.

»Og man fører i princippet folk bag lyset. Man vil kontrollere folks adfærd med argumenter om sundhed i samfundet og tal fra statistikker. Det er bare ikke det, man siger, man vil gøre. Folk har ingen fornemmelse af, at det er det, der er på spil. Det er regulering af en bestemt adfærd, men det bliver diskuteret, som om det er for din egen skyld, at du skal drikke mindre. Men det er et socialt, politisk og kulturelt anliggende. Man regulerer på én måde, men argumenterer på en anden måde.«

Ifølge Lars-Henrik Schmidt handler det aktuelle forslag fra Lægeforeningen i bund og grund om beruselse. Alle kulturer har haft måder at beruse sig på. Problemet er, at beruselse kan ende i misbrug. Og i dag er flere og flere blevet misbrugere af motion, religion, rygning, sex, spil og meget andet.

»Det afgørende ved rusen er, at den er afhængig af at være midlertidig,« mener Lars-Henrik Schmidt. »Hvis den ikke er midlertidig, så bliver du afhængig og mister kontrollen, og så er du på farlig grund. Men vi diskuterer aldrig, at der er nogle måder at beruse sig på, som vi synes er acceptable, og andre, som vi ikke accepterer. Man får det hele tiden til at se ud, som om det handler om vores hospitalsbudgetter eller om, at unge opfører sig åndssvagt, eller at alkohol er farligt for deres hjerner, eller at de mindrebemidlede aldrig kommer ud af deres situation.«

Hvis eksperter og myndigheder ville acceptere, at diskussionen om danskernes, og især de unges alkoholvaner, i virkeligheden handlede om beruselse, og hvordan vi kontrollerer den, så måtte vi finde på måder, hvorpå vi kunne tilbyde beruselsen under kontrollerede forhold, mener Lars Henrik Schmidt. F.eks. ikke at drikke på offentlige pladser eller ikke servere alkohol til alle tænkelige lejligheder.

»Det er en kulturændring, der skal til. Det er kun ved at ændre vores opfattelse af vores alkoholforbrug og ændre formerne for indtagelse af alkohol, at vi kan gøre noget. Der er ikke nogen vej udenom. Jeg accepterer, at der er evidens for, at en prisstigning giver et mindre forbrug. Men man kan ikke måle effekten i omfanget af de ulykker, dyr alkohol påfører mennesker f.eks. den kedelighed, der bliver lagt over en ungdomsfest, eller de tårer, der bliver grædt i et hjem, hvor alkohol er vigtig for at få tingene til at hænge sammen.«

 

Morten Grønbæk. Læge, ph.d., dr.med. Direktør for Statens Institut for Folkesundhed

Vi skal ikke afskrække alle

»Ret fornuftigt«. Sådan karakteriserer sundhedsdirektøren forslaget om differentierede prisstigninger på alkohol, som Lægeforeningen efter irsk forbillede drømmer om for at dæmpe vores alkoholforbrug.

I erkendelse af, at lidt alkohol er sundere end slet intet, vil en mindstepris på f.eks. fem kroner per genstand i butikkerne ramme »rigtigt«, mener Morten Grønbæk.

»Så vil der være meget alkohol, man kunne købe, som vi plejer, øl og vin f.eks., mens det, man drikker for at blive fuld, hård spiritus og billige øl, vil blive påvirket.«

Der er ikke politisk opbakning til at forhøje priserne på alkohol. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) slog i går her i avisen fast, at man ikke vil fastsætte minimumspriser for »hvad marcipan, pebernødder, slik eller for den sags skyld øl skal koste«.

Men Morten Grønbæk mener, at danskernes sundhed vil stige, hvis man forhøjer alkoholpriserne. Det vil også detronisere de unge fra deres lidet glorværdige topplacering på Europas drikkekort.

»3000 dør hvert år af alkoholrelaterede sygdomme. De fleste dør ret unge af skrumpelever og alkoholrelateret cancer. Det trækker ned i middellevetiden. Alkoholafhængighed koster også meget i skader, og mange er slet ikke i behandling.«

For at få de unge til at lade breezeren og shot-glasset stå foreslår Morten Grønbæk, at man mere rigidt håndhæver en stram aldersgrænse på 18 år ved for eksempel at give høje bøder til dem, der sælger alkohol til mindreårige.

»Det komplicerer dog billedet, at det beviseligt kan være sundt at drikke alkohol i nogle situationer,« siger Morten Grønbæk.

»Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis vi alle holdt op med at drikke alkohol.«