Han ringede på dørtelefonen hos vennen IA og forsvandt ind ad døren. Kort efter ankom LE og gjorde det samme.

Det og meget andet fra sagen mod Omar El-Husseins fire venner fra Mjølnerparken, der er tiltalt for medvirken til terror, ved retten med sikkerhed. Det kan ses på de mange timers videoovervågning fra Mjølnerparken, Nørrebrogade og netcaféen Power Play, der siden sagens begyndelse i marts er rullet over skærmene i Københavns Byret.

Alle fire tiltalte tilbragte dele af det skæbnesvangre halve døgn i selskab med Omar El-Hussein, selv om han havde fortalt dem, hvad han havde gjort ved Krudttønden.

BH hjalp ham med at bortskaffe militærriflen, MR købte en taske, som anklagemyndigheden mener, Omar El-Hussein brugte til at opbevare de pistoler, han siden skød og dræbte den frivillige vagt Dan Uzan med ved synagogen i Krystalgade. LE lånte ham sin computer på netcaféen, og IA kiggede med over skulderen, da Omar El-Hussein søgte efter sit næste mål.

Men selv om de unge mænds færden er veldokumenteret, kan videobillederne aldrig fortælle hele sandheden om, hvad der skete. Hvad talte de unge mænd om, og hvilke tanker løb igennem deres hoveder?

Det er op til retten at vurdere, og dét kommer til at afgøre, om de tiltalte tirsdag skal kendes skyldige eller ej. Med anklager Bo Bjerregårds ord skal retten kravle ind i de tiltaltes hoveder og bedømme, hvorvidt de indså muligheden for, at Omar El-Hussein ville forsøge at dræbe igen og accepterede den mulighed.

»Hvilke overvejelser havde I gjort jer om Omar, hvis I var i tiltaltes sko? Havde I overvejet, om han ville udføre et tilsvarende angreb?« spurgte Bo Bjerregård dommere og nævninge under sin procedure.

Hvis svaret er ja, er der tale om forsæt, og de tiltalte kan dømmes for medvirken til terror. Men hvordan vurderer man, hvad en person tænkte for mere end halvandet år siden? En umulig opgave og en alt for tynd kop te at blive terrordømt på baggrund af, mener forsvarerne.

Og som LEs forsvarer, Mette Grith Stage, sagde i sin procedure:

»Én ting er at vurdere, om en person har købt en taske, en anden ting er, når nævninge og dommere skal sætte sig ind i, hvad der foregår inde i en persons hoved. Det er svært.«