Tysklands trængte præsident, Christian Wulff, er fra Hannover. Det er tidligere forbundskansler Gerhard Schröder også. Nu er den udråbt som Årets By, men det er ikke en hædersbevisning. Berlingske har besøgt en smuk, men anløben metropol.
Onde tunger kalder Hannover for verdens kedeligste by.
Ankommer man med nogenlunde åbent sind til denne mellemstore metropol 300 kilometer vest for Berlin, bliver man glædeligt overrasket. Det er, som om man befinder sig i den gode, gamle forbundsrepublik før murens fald, internettet og Helmut Kohls afgang som forbundskansler. Hannover er velordnet, sidegaderne ved banegården byder ikke som i Frankfurt eller München på dunkle beværtninger og pornobiografer, men butikker med dyre schweizerure, smagfulde dame- og herreure og andre fornødenheder. Selv skomageren har en nebengesjæft med salg af håndsyet fodtøj. Der er fremragende arkitektur og en forbilledlig skiltning for turister.
Men Hannover har også en anden side. For nogle dage siden blev den udråbt til Årets By af venstrefløjsavisen Tageszeitung, og det var ingen hædersbevisning. På forsiden og inde i bladet blev den nærmest præsenteret som Tysklands svar på Chicago. Det er lidt af en overdrivelse, men man kan ikke skjule, at Hannover på det seneste har haft et elendigt ry. Ikke fordi den er kedelig, men den kan åbenbart få det værste frem i folk.
Lige nu er det den tyske forbundspræsident Christian Wulff, som viser, hvor galt det kan gå. Wulff virker udadtil som en pæn mand - om end noget søvndyssende. Inden han blev Tysklands øverste repræsentant sidste år, var han ministerpræsident for delstaten Niedersachsen, der har Hannover som hovedstad. Undervejs skiftede han konen ud, og da han ville stifte bo med sin nye hustru, lånte han 500.000 euro (3,7 mio. kroner) af en gammel ven, en tidligere smykke- og ejendomshandler. Vennen har mange penge og er en af Hannovers kulørte skikkelser. Den slags tjenester er forbudt for regeringsmedlemmer i Niedersachsen, så da Wulff blev spurgt om sagen i parlamentet, afviste han at have forretningsmæssige forbindelser med manden. Senere sagde han, at det var vennens kone, der havde givet ham lånet. Ifølge vennen optrådte hun som stråmand for at holde transaktionen hemmelig.
Wulff har med andre ord fiflet med sandheden, hvilket kan koste ham embedet, selv om han har undskyldt. Der pibler stadig nye detaljer frem. De tegner billedet af en politiker, der altid kræver rabat og er villig til at hugge en hæl og klippe en tå for at spare fem kroner, men formaner andre om at leve moralsk og gøre det rigtige.
Forbundspræsidenten er en del af den såkaldte Hannover Connection - et netværk af indflydelsesrige mænd og enkelte kvinder, som bor i eller stammer fra byen. Blandt dem er Gerhard Schröder, tidligere forbundskansler og en af Wulffs forgængere som ministerpræsident, den nuværende vicekansler Philipp Rösler, arbejdsminister Ursula von der Leyen, formanden for det socialdemokratiske SPD Sigmar Gabriel - også han har været ministerpræsident - og tidligere udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier. Von der Leyen håber efter alt at dømme at afløse Angela Merkel som regeringschef og leder af det borgerlige CDU. Gabriel og Steinmeier er to af SPDs mulige kanslerkandidater ved forbundsdagsvalget 2013.
Dertil kommer mindre kendte, men til dels mere flossede figurer. Over alle troner Carsten Maschmeyer, en rigmand hvis finansprodukter ifølge TV-stationen ARD har tilintetgjort tusinder af småspareres formuer. Da ARD præsenterede sin - veldokumenterede - påstand, søgte Maschmeyer åbenbart med alle midler at tvinge stationen til tavshed. Den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev om et »veritabelt angreb mod pressefriheden og den frie journalistik«. Maschmeyer har støttet såvel Schröders valgkamp som en salgskampagne for en bog af Wulff med den overraskende titel »Hellere sandheden«. Det skete med store beløb og i dybeste hemmelighed. Han er venner med dem begge. Det første, Wulff gjorde efter at være indsat som præsident, var at holde ferie i Maschmeyers villa i Florida. Han betalte for det, men har nok fået en god pris.
En anden interessant profil er sagføreren Götz von Fromberg, som ikke alene er ven med tidligere kansler Schröder, men også med den lokale formand for Hells Angels i Hannover, Frank Hanebuth. Fromberg ejer ejendomme i byens snuskede Steintor-kvarter, hvor Hanebuth driver værtshuset Sansibar. Tidligere på året inviterede Hannovers politichef, Christian Grahl, nogle af sine medarbejdere til en øl i Sansibar. De kørte derhen i Grahls tjenestevogn, men det var alligevel for meget, da det kom frem, og politichefen i dag gør tjeneste i byens statistiske kontor.
Schröder, der allerede, da Vladimir Putin første gang førte an ved et forfalsket valg, kaldte russeren en »klokkeren demokrat«, er stadig aktiv. Hans talsmand fra kanslertiden, Bela Anda, kunne efter regeringens afgang anbringes i Maschmeyers daværende firma AWD som kommunikationsdirektør. Selv har han fået en karriere som bestyrelsesformand for Nord Stream, der har bygget en naturgasledning fra Sibirien til Europa. Selskabet ejes hovedsageligt af det russiske Gazprom, og projektet blev i sin tid aftalt mellem Schröder og Putin. Han arbejder også som advokat, og indtil for nylig har han delt adresse med Fromberg. Han er siden flyttet - åbenbart fordi Frombergs rockerforbindelser gik for vidt. Men kollegaen var med ved indvielsen af Schröders nye lokaler i Marienstrasse.
Det usædvanlige er, at forbindelserne går på kryds og tværs af partierne. Det vigtigste er åbenbart magten - der helst udøves diskret, men brutalt om nødvendigt - og penge. Et omdrejningspunkt er VIP-logen på det lokale stadion, der passende hedder AWD-Arena. Her møder næsten alle, der har noget at sige i Hannover, hinanden.
Deres udsendte foretrækker en anden udsøgt oase, den italienske restaurant Rotonda i Kröpcke-Passage, der virkelig kun ligger et stenkast fra hovedbanegården. Her bærer herrerne charmeklud, damerne ligner en million, og dagens ret - nudler med friske trøfler - er himmelsk. Ved nabobordet sidder Gerhard Schröders fjerde og nuværende kone med to børn og en veninde. Doris Schröder-Köpf er i gråt flannel med smukke guldøreringe. Selskabet slapper åbenbart af og samler kræfter til nytårsaften. Andre af byens kendte ansigter går ind og ud. Tjenerne byder velkommen og siger farvel med håndslag. Det må være vanskeligt at forlade denne trygge, velsmurte by til fordel for Berlin, hvor projektørlyset er skarpere og tolerancen for baggårdsaktiviteter mindre. Men det er, hvor Wulff befinder sig nu. En af Hannovers mest bevægende seværdigheder, ruinen efter Aegidienkirken, der blev bombet itu 1943, prydes af en skulptur - en knælende figur. Den blev anbragt for mere end 50 år siden som formaning mod flere ulykker. Skulpturens navn er »Ydmyghed«. Måske Hannovers herostratiske herrer skulle lægge vejen forbi og få en smule inspiration.