Alt kan ske på konstitueringsnatten. Det gælder især i fem mellemstore danske byer, som partierne på Christiansborg vil have et særligt øje på, når danskerne har sat deres kryds ved kommunalvalget 19. november.

For ikke alene bliver der tæt kamp om borgmesterkæden i Helsingør, Holstebro, Viborg, Fredericia og Næstved. Byerne er kendetegnet ved, at ingen skylder hinanden noget, at partierne strides internt i egen blok og at partiafhoppere og politiske studehandler efter det seneste kommunalvalg har haft afgørende indflydelse på, hvem der bærer borgmesterkæden i dag.

Samtidig ser især Venstre og Socialdemokraterne, men også de Konservative, muligheden for at vinde nogle vigtige symbolpolitiske sejre i de fem byer, der traditionelt set har været betragtet som røde arbejderbyer eller borgerligt kerneland. Og de lokalpolitiske kræfter vil blive udfordret af kendte navne fra Christiansborg som de tidligere ministre Benedikte Kiær (K ) og Ulla Tørnæs (V) samt tidligere DSU-formand og nuværende folketingspolitiker Jacob Bjerregaard (S).

I disse fem byer tør ingen spå om, hvordan slaget ender:

Se også infografik om byerne her

Helsingør

På Christiansborg beskriver flere partistrateger Helsingør som »det mest crazy sted« på danmarkskortet. Byen, hvor politikerne gerne skifter parti og springer fra aftaler, hvis det kan kaste en god post af sig. Og de er tilbøjelige til at give dem ret, politikerne i Helsingør.

»Alle har i princippet beskidte fingre,« erkender Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Henrik Møller, når han skal beskrive, hvordan borgmesterkæden skiftede hænder fra den ene til den anden til den tredje efter kommunalvalget i 2009.

Selv nåede han at være borgmester i 10-12 timer, inden kæden blev hængt om halsen på den konservative tidligere bykonge Per Tærsbøl blot for at ende hos byens nuværende borgmester, venstremanden Johannes Hecht-Nielsen, der både gik uden om sit eget partis spidskandidat og sprang fra en konstitueringsaftale med de borgerlige partier.

Både Socialdemokraterne og de Konservative vil betragte det som en vigtig sejr, hvis de kan erobre borgmesterposten i den tidligere nordsjællandske værftsby 19. november.

»Jeg tror på, at vi har gode muligheder. På trods af de politiske landstendenser har vi nogle meget trofaste vælgere. Det hænger sammen med Helsingørs gamle værftskultur, og at det oprindelig var en rød by,« siger Henrik Møller.

Fra 1993 til 2009 var det imidlertid isenkræmmeren Per Tærsbøl (K), der sad i borgmesterstolen, og Benedikte Kiær drømmer om at bringe de Konservative tilbage til magten.

»Helsingør er gået fra at være en værftsby til at være en kulturby, og flere målinger tyder på, at vi kan få et borgerligt flertal. Det blev ret krydret og kulørt efter sidste kommunalvalg, men nu er det vigtigt, at vi får samlet den borgerlige fløj igen,« siger Benedikte Kiær.

I løbet af valgperioden har fire ud af otte konservative medlemmer af byrådsgruppen skiftet parti, men Benedikte Kiær mener, at der nu er samling på tropperne.

Henrik Møller er ikke nær så overbevist om forbrødringen blandt politikerne i Helsingør, selv om alle er enige om, at forløbet fra 2009 ikke må gentages.

»De Konservative og Venstre har ikke det mest hjertelige forhold. Og SF har midt i valgkampen stillet spørgsmålstegn ved mig,« siger Henrik Møller.

Holstebro

»Jeg betragter helt klart Holstebro som en blå kommune.« Udsagnet kommer fra tidligere minister Ulla Tørnæs (V), der går efter at skifte en folketingskarriere ud med posten som borgmester. Hun er godt klar over, at der også fra de politiske partier på landsplan er særlig fokus på, hvem der sejrer i Holstebro 19. november.

»Jeg fornemmer helt klart, at der bliver holdt øje med Holstebro. En del af opmærksomheden skyldes, at borgmesterposten ved sidste kommunalvalg gik til en socialdemokrat, selv om der var blåt flertal. Det kommer ikke til at gentage sig,« siger Ulla Tørnæs.Hun mener, at Holstebros nuværende borgmester, H. C. Østerby (S), har været tvunget til at føre borgerlig politik langt hen ad vejen, fordi han har siddet på posten på de blå partiers nåde. Men skal han fortsætte, kræver det et rødt flertal, og så vil han også blive tvunget til at føre en helt anden rød politik, mener Ulla Tørnæs, der er gået i valgforbund med K, DF og Kristendemokraterne.Det er sådan noget Christiansborg-retorik, som Ulla Tørnæs forsøger at bringe ind i valgkampen, lyder det fra hendes modstander.

»Ulla Tørnæs vil gerne have det til at fremstå som rød mod blå. Det har hun med fra Christiansborg. Men jeg har aldrig været ude at sige, at jeg er socialdemokratisk borgmester. Jeg er borgmester for hele kommunen, og vi har altid været enige om at lave brede forlig. Det her valg kommer til at dreje sig om personer, mere end det kommer til at dreje sig om farver,« forudser H. C. Østerby.

Holstebro er en by med nyt politihovedkontor, nyt indkøbscenter og nye skolebyggerier på vej, så H. C. Østerby har en god mavefornemmelse, også selv om han skal hente et ekstra mandat i forhold til sidste kommunalvalg for at bevare borgmesterposten.

Viborg

Der er få andre steder i landet, hvor forholdet mellem Venstre og de Konservative er så betændt som i Viborg. Førstnævnte følte sig snydt for borgmesterposten ved sidste valg, da det lykkedes den konservative Søren Pape, at få alle andre partier end V til at pege på sig. Og det risikerer den konservative profil at komme til at bøde for denne gang, mener han.

»Jeg er i tvivl, om Venstre er mest opsat på at få borgmesterposten, eller de er mest optaget af, at jeg ikke skal få den. Det her er Midtjylland, og Venstre har meget svært ved at acceptere, at de ikke sidder på borgmesterposten. De har sagt, at bliver det nødvendigt, peger de gerne på en socialdemokrat for, at det ikke bliver mig,« siger Søren Pape. Han kan ikke nøjes med de 3,5 procent, som de Konservative får på landsplan, hvis han vil beholde borgmesterkæden om halsen. For Venstres Nina Hygum har indgået valgforbund med DF og LA og er enige om, at hun bliver borgmester, hvis de får flertal. »Jeg har forsøgt at få samtaler med Søren Pape om et samarbejde mellem de borgerlige partier efter valget. Det vil han ikke tale med mig om. Sidste gang kom det frem, at han havde lavet en aftale med Socialdemokraterne flere måneder før valget, og jeg har på fornemmelsen, at den gælder for to valgperioder,« siger Nina Hygum, Venstres borgmesterkandidat i Viborg.

Fredericia

I Fredericia handler det lige nu mere om lederskab, end det handler om partifarve. Det mener den socialdemokratiske folketingspolitiker Jacob Bjerregaard, der går efter at erobre borgmesterkæden tilbage til Socialdemokraterne. De tabte den til Venstre-manden Thomas Banke, som i 2009 satte en stopper for 90 års socialdemokratisk styre i byen.

Siden da har Fredericia være igennem en turbulent og stærkt mediedækket periode, som endte med, at Thomas Banke trak sig fra lokalpolitik på grund af lemfældig omgang med kommunens kreditkort og kørepenge og beskyldninger om at være afhængig af et smertestillende morfinpræparat efter en tandoperation.

»Fredericia fortjener et stabilt politisk styre. Byen er i en vanskelig økonomisk situation, og det kræver enstemmighed, når der skal træffes beslutninger. Derfor vil jeg stå i spidsen for en bred konstituering,« siger Jacob Bjerregaard.

Hans modkandidat, Fredericias nuværende borgmester, Kenny Bruun Olsen, nåede lige at angribe Bjerregaard for at være mere i København end i Fredericia, inden Venstre-manden i sidste uge måtte sygemeldes med stress i foreløbig en uge. Det skete efter, at han er blevet kritiseret for at føre en valgkamp, der går mere på personer end politiske visioner.

»Vi håber, at det bliver kortvarigt, og at det ikke får nogen betydning. Men der er mange ubekendte ved det her valg. Spillet er langt mere åbent, fordi vi har haft så langvarig en sag med Thomas Banke, og fra landspolitikken kan Lars Løkke Rasmusssens rejsesag også spille ind,« siger Peder Hvejsel, gruppeformand for Venstre i Fredericia.

Næstved

I Næstved er det Venstre og de Konservative, der stiller med to politikere med Christiansborg-erfaring, som skal forsøge at vælte det socialdemokratiske styre i kommunen og snuppe borgmesterkæden fra Carsten Rasmussen (S). Og det er ikke en umulig opgave, mener de Konservatives tidligere forsvarsordfører, Helge Adam Møller, på trods af, at der aldrig har været andet end socialdemokratiske borgmestre i Næstved siden 1919.

»Men ved sidste kommunalvalg vandt de borgerlige med 16 mandater mod 15 til de røde. Så var der et medlem fra Dansk Folkeparti, der skiftede over og blev socialdemokrat. Men jeg tror, det bliver meget tæt igen,« siger Helge Adam Møller.

Han vil gerne selv være borgmester, hvis der kommer et borgerligt flertal, men han erkender, at der er betydeligt større chance for, at det bliver Venstres Karsten Nonbo, da Venstre i dag har ni medlemmer af byrådet mod de Konservatives ene.