Alle har vist efterhånden erkendt, at motion er godt for helbredet. Sundt ganske enkelt. De fleste har nok også erfaring med, at det er nemmere at sætte sig ambitiøse mål for den fysiske udfoldelse, end det er rent faktisk at føre dem ud i livet. Netop derfor er det væsentligt, om det politiske system ude i kommunerne prioriterer børn og unges sport og fritidsaktiviteter.

Men ifølge en ny opgørelse af udgifterne til sport og fritid fra Berlingske Kommuneindeks, så er der markant forskel på, hvor mange penge hver enkelt kommune vælger at afsætte til lokale idræts- og sportstilbud til de unge. Nogle kommuner bruger næsten 7,5 gange så mange penge på sport og fritid. Vel at mærke per indbygger, viser opgørelsen.

I bund ligger Samsø, hvor der blot afsættes 384 kr. til hver enkelt borger, mens Herning topper med 2.840 kr., hvilket naturligvis kan mærkes, når de unge skal i gang med det fysisk aktive liv.

Årsagerne til at prioritere unges sport og fritid højt er i øvrigt meget forskellige. Herning satser stort på sport og fritid, fordi det ifølge kommunen gør området mere attraktivt at bo i. Andre kommuner bruger mange penge på sport og fritid, fordi det kan være en løsning på sociale problemer. Dette er muligvis en del af forklaringen på de høje sport & fritidsbudgetter i nogle af de mere socialt belastede kommuner.

Sport og fritid er til gengæld et af de områder, som nogle kommuner vælger at nedprioritere, når der er få penge i kassen. Og det er især tilfældet i Samsø Kommune, hvor sport & fritidsbudgettet beløber sig til blot 384 kr. pr. borger. Men heller ikke i Odder, Langeland og Nordfyn er der råd til et fritidsliv a Herning'ske dimensioner. Dog noget bedre end Samsø. De tre kommuner bruger henholdsvis: 734 kr, 763 kr. og 786 kr. på sport og fritid, hvilket stadig er næsten fire gange så lidt som i Herning.

En stor undersøgelse fra Northwestern University Feinberg viste sidste år, at en sund livsstil i 20erne gavner vores helbred i 40erne og kan medvirke til, at vi ikke får hjertekarsygdomme. Per Brændgaard, der er cand.scient i human ernæring, understregede i den forbindelse overfor Berlingske, at en sund livsstil vil komme en til gode senere i livet:

»Med en sund livsstil kan vi forebygge hjertekarsygdomme og sørge for, at vi har det godt nu såvel som senere i livet.«

Men fysisk sundhed er langt fra den eneste årsag til, at det er vigtigt at få de unge mennesker op af sofaen og væk fra skærmen. Et forskningsprojekt Universitetet i Otago har påvist en klar sammenhæng mellem antal timer foran skærmen som barn og asocial opførsel som voksen.

Der er altså masser af grunde til at være aktiv i sin fritid - og til at undersøge, om kommunens politikere prioriterer området.

Se her hvordan din kommune klarer sig i forhold til sport & fritid i Berlingske Kommuneindeks.