Sammen med fem andre danskere steg Steen Holger Hansen af en bus på en tempelplads nær Phuket i Thailand. Folk vrimlede omkring, men brudstykker af samtaler og den gadelarm, der normalt følger med et menneskemylder, var fraværende på pladsen. I stedet var der helt stille.
»Pludselig blev jeg klar over, at det, der lå på pladsen, var rækker af lig,« siger Steen Holger Hansen.
»Rækker af lig,« gentager han: »Hundredvis ved siden af hinanden. Næste række og næste række.«
Turister i badetøj lå sammen med uniformsklædte piccoloer, tjenere og lokale indbyggere. De døde var ikke dækket af tæpper, men lå frit fremme.
»De var blevet fundet og bragt dertil. Andet var der ikke sket,« husker han.
Fire dage forinden, 26. december 2004, var meterhøje bølger fra Det Indiske Ocean skyllet ind over Thailands kyster, efter at et undersøisk jordskælv satte gang i en kædereaktion af død og ødelæggelse i hele regionen.
Ingen vidste, at katastrofen ville ende med at koste en kvart million mennesker livet – heriblandt 46 danskere. Dér, foran templet uden for Phuket, lå omkring 1.500 af dem. I rækker, bunket oven på hinanden.
»Så måtte vi tage dem fra en ende af,« siger Steen Holger Hansen.
Han er uddannet retspatolog og er ansat som retsmediciner ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Når politiet står med et mistænkeligt dødsfald, er det ham, der bliver bedt om at finde kroppens skjulte spor. Og når en katastrofe indtræffer, som den gjorde i 2004, er det ham, politiet beder hjælpe med at identificere ligene.
Det er også Steen Holger Hansen, som forfattere, filmfolk og journalister ringer til. Igen og igen er hans job en inspiration i kriminalromaner, TV-serier og film, hvor en grusom forbrydelse skal opklares, og medierne har brug for hans ekspertise.
Der findes et væld af fiktive karakterer, som udfører hans arbejde; Donald »Ducky« Mallard i den amerikanske TV-krimi NCIS, Molly Hooper i den britiske kultserie »Sherlock«, og Radio24Syv bragte for halvandet år siden en hel julekalender med historier fra virkelighedens retsmedicinske mysterier.
Men er det lige så spændende i virkeligheden? Der er trods alt kun omkring 50 drab i Danmark om året. Ja, mener Steen Holger Hansen. Hvor nogen ikke ville kunne stå på pladsen i Phuket uden at føle sig meget dårligt tilpas, kalder retsmedicineren arbejdet med at identificere de endeløse rækker af tsunamiofre for en »helt utrolig« udfordring. Selvfølgelig er det dybt trist og tragisk, at så mange tusinde mennesker døde, skynder han sig så at sige, inden han fortsætter :
»Men nu var de jo døde. Min opgave er at sørge for, at de, der har mistet deres pårørende, kan få dem hjem, få vished og få dem begravet. Det var derfor, vi rejste ud.«
»Ofte bliver jeg rystet i min grundvold«
Det er en udbredt misforståelse, at det kun er lig, der kommer på briksen hos retsmedicineren. Personer, der har været udsat for vold eller et seksuelt overgreb, bliver eksempelvis også undersøgt på Retsmedicinsk Institut. Og også torturofre fra hele verden er en opgave for instituttet, ligesom Steen Holger Hansen eller en kollega i samarbejde med de nyoprettede børnehuse står for at undersøge børn, hvis der er mistanke om fysiske eller seksuelle overgreb.
I det hele taget har han beskæftiget sig meget med børn – specielt de yngste.
De fleste vælger vel at blive læger, fordi de kan »fikse« deres patient. Men det kan du jo ikke, når du står med liget af for eksempel en baby. Betyder det noget?
»Det er rigtigt, at man ikke kan gøre noget, når barnet er dødt. Men sådan er det jo, når jeg kommer ind i billedet. I stedet skal man tænke over nogle helt andre ting og finde svaret på, hvorfor barnet er dødt.«
Måske er der tale om en sygdom, som er arvelig, hvor oplysningen kan være en stor hjælp for familien i forhold til deres andre børn og senere graviditeter. Eller der kan, som vi oftest oplever i fiktionens verden, være tale om en forbrydelse.
»Ofte bliver jeg rystet i min grundvold. Selv om de fleste er gode forældre, kan man kun undre sig over, hvordan nogle forældre behandler deres børn, og hvor dårlige forhold mange lever under,« siger han.
Derfor handler resultaterne af undersøgelserne også om at bringe viden videre, som kan gavne – hvad enten det er information om en genetisk sygdom, som findes i en familie, eller der er tale om vigtige informationer, der i politiets og anklagemyndighedens hænder kan give en form for retfærdighed.
Døden må ikke være forgæves, understreger Steen Holger Hansen:
»Foran én eller anden obduktionssal på et eller andet hospital stod der ved indgangen: »Her lærer de levende af de døde«. Dét, synes jeg, er et rigtigt godt eksempel på den betydning, vores arbejde har.«
Eller sagt på en anden måde: Som retsmediciner føler man en pligt over for samfundet, fortæller retsmedicineren.
Steen Holger Hansen tog til Thailand i alt tre gange efter tsunamien. Hver gang var han parat til at rejse af sted igen:
»Det eneste dårlige var de bunker af papirer, der lå og ventede på mig.«