Det gule sygesikringsbevis dækker i
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet. Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
Hvad dækker det gule kort?
Udgifter til behandling dækkes, hvis du bliver syg eller kommer til skade under ferien. Det kan være almindelig lægehjælp, lægeordineret medicin, medicinsk udstyr og hjælpemidler. Ophold og behandling på sygehus inklusive operationer. Transport til nærmest egnede behandlingssted. Telefonudgifter i forbindelse med sagen. Udgifter til lægeordineret hjemtransport fra Grønland og Færøerne , Sverige, Norge, Finland og Island. Hjemtransport i tilfælde af død, det gælder også en rejseledsager og medrejsende børn under 16 år.
Det dækkes ikke
Udgifter til tandlægehjælp, fysioterapi, kiropraktik m.v. Udgifter til behandling af kroniske sygdomme og sygdomme, der var til stede før afrejsen. Syge- og fødselshjælp i svangerskabets 9. måned eller ved fremkaldt abort. Behandling, hvis lægen skønner, at behandling kan vente, til du er kommet hjem. Ekstraudgifter til hjemtransport (gælder ikke rejser til Færøerne og Grønland). Tab eller beskadigelse af proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater m.v. Behandling efter hjemkomst. Telefon til andre end SOS. Erstatningsrejse. Behandling af en allerede eksisterende lidelse.
Børn under 16 år
Rejsesygesikringen dækker udgifter, så børn under 16 år kan følge deres forældre eller ledsagere, hvis de bliver syge eller kommer til skade. Bliver børn under 16 år syge, dækker rejsesygesikringen, så en voksen kan blive hos det syge barn.
Kronisk sygdom
Er du kronisk syg, skal du inden rejsen sikre dig, at du er dækket af den offentlige sygesikring. Få et bindende forhåndstilsagn fra SOS. Det kræver en erklæring fra din egen læge. Kilde: Forbrugerrådet.
Det blå sygesikringsbevis
Dækker, hvis du rejser mere end 30 dage, er på forretningsrejse, eller hvis du har en kronisk sygdom og kan få behov for behandling, mens du er væk. Kortet er gratis, og kan hentes i dit borgerservicecenter.
Kortet dækker i
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Østrig og Schweiz. For danske statsborgere er det blå sygesikringsbevis ikke nødvendigt i de nordiske lande, i England og Nordirland. Her er det nok at vise pas.
Hvad dækker det blå kort?
Medicinsk sygehjælp i indtil et år. Kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m., hvis du bliver syg i et af de dækkede lande. Kortet giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv.
Det dækkes ikke
Sygetransport hjem. Kortet giver ikke ret til at tage til udlandet for at få behandling.
Kilde: Forbrugerrådet.
Det røde SOS-kort
Kortet er bilens sygesikringskort, hvis du skal på kør-selv-ferie. Kortet beviser, at du har en dansk kaskoforsikring og giver adgang til autohjælp i udlandet. Det røde kort får du hos dit forsikringsselskab.
Dækning
Kortet yder hjælp, hvis du kører galt, eller køretøjet går i stykker i udlandet. Blandt andet kan du få vejhjælp, bugsering, hjælp til at skaffe reservedele, bjærgning, starthjælp og døroplukning.
Det dækkes ikke
Erhvervsmæssig kørsel. Hvis du er kørt fast i sne, eller hvis du har behov for tolkebistand.
Kilde: Forbrugerrådet
