Ugens gode nyhed

Søndagens valg i Myanmar (eller Burma, om man vil) blev som forventet en stor sejr til Aung San Suu Kyi og Den Nationale Liga for Demokrati (NLD). Militæret har nok så vigtigt meldt ud, at man vil samarbejde med den nye regering. Inden man påbegyndte demokratiske reformer, har styret dog gennem forfatningen sikret sig fortsat indflydelse, og der er stadig meget lang vej til det, vi i Vesten forstår som en demokratisk proces. Eksempelvis kan Suu Kyi ikke blive præsident, fordi hendes børn er britiske statsborgere.

Der er dog grund til at glæde sig over udviklingen, og sortseere skal huske, at for få år siden var der ikke en eneste avisartikel, der undgik statens benhårde censur, og det var så farligt at nævne Aung San Suu Kyi ved navn, at hun blot gik under betegnelsen »The Lady«. I dag skriver aviserne, hvad der passer dem, og man kan dårligt gå 100 meter ned ad Yangons gader uden at passere en bod, der sælger alt fra kalendere til T-shirts med hendes billede på.

Burma er rigt på ressourcer og frugtbar jord. Landet har tidligere været et af regionens mest velhavende, og det har det potentiale til at blive påny. Men selv om Aung San Suu Kyi med tiden skulle få magt, som hun har agt, står hun og NLD over for enorme udfordringer, såsom en komplet omlægning af landets økonomi og uro mellem en række minoriteter.

Hendes største udfordring bliver dog at bevare vælgernes opbakning, når det går op for dem, at hun ikke kan gå på vandet, og at der ikke er nogen lette løsninger. Burmeserne kan nu råbe Aung San Suu Kyis navn frit – også hvis de er utilfredse med hende.

Ugens skandale

Forleden sprang en bombe i sportsverdenen, der i forvejen var rystet efter korruptionssagen mod FIFA-præsident Sepp Blatter med flere.

Det Internationale Antidopingagentur, WADA, præsenterede en rapport, der med al tydelighed viser en omgåelse af doping-reglerne og korruption inden for russisk atletik så systematiseret, at der hersker liden tvivl om, at både Ruslands sikkerhedstjeneste, FSB, og Ruslands sportsminister har spillet en rolle i at sikre, at russiske atleter kunne yde mere end deres allerbedste uden at blive afsløret.

WADA anbefalede samtidig, at atleter og trænere udelukkes fra fremtidige internationale sportsbegivenheder, hvilket i givet fald vil få konsekvenser for De Olympiske Lege i Rio de Janeiro næste år.

I Rusland har man tradition for at blande sport og politik sammen, og sidste års Vinter-OL i Sotji, der var det dyreste af sin slags nogensinde, var en magtdemonstration, som præsident Vladimir Putin ikke kunne have ønsket sig bedre. Hele 13 guldmedaljer og i alt 33 medaljer gik til russiske atleter.

Først benægtede russerne hårdnakket alle anklager, men i går meldte Putin ud, at man vil samarbejde til fulde med internationale doping-agenturer, og at den russiske regering selv vil iværksætte en undersøgelse.

Folketingsmedlem Joachim B. Olsen, der i 2004 vandt OL-sølv i kuglestød, udtalte i forbindelse med skandalen følgende til Berlingske om at tale doping med atleter fra den gamle østblok:

»De troede ikke på dig, når du sagde, du ikke tog doping. Det var så gennemsyret i deres tilgang til topidræt, at man ikke kunne være der uden at være dopet.«

Ugens selvforsvar

Det kræver sin mand at være den mest outrerede i et felt, hvor Donald Trump er med i løbet.

Blandt de republikanske præsidentkandidater er den tvivlsomme ære på skift tilfaldet milliardæren med de skrappe bemærkninger og kirurgen Ben Carson, der konkurrerer om førstepladsen i meningsmålingerne.

Men nu er det, som om Carson har sat det tunge skyts ind ved at insistere på, at han har forsøgt at slå et andet menneske ihjel, selv om medierne mener det modsatte.

Ben Carsons inspirerende fortælling om, hvordan han var utilpasset og voldelig som barn og ung blot for at finde Jesus og siden blive en anerkendt kirurg, er beskrevet i en række bøger fra hans egen hånd og er endda blevet filmatiseret.

Men da flere medier gravede i sagen, var der intet, der tydede på, at Carson havde været andet end en rolig type, der havde opført sig pænt og ordentligt.

Det faldt Carson for brystet og fik ham til at tale om »partiske medier«. Og han holdt bl.a. rasende fast i historien om, at han i sin tid havde forsøgt at knivstikke en anden dreng.

Det er så vidt vides første gang, en amerikansk præsidentkandidat anklager pressen for at frikende ham for mordforsøg for at spolere hans chancer for at ende i Det Hvide Hus.

Ugens afsløring

At det står sløjt til med menneskerettigheder i Kina, kommer bag på de færreste, men i en rapport påviser Amnesty International nu, at politiet hyppigt torturerer folk under afhøring.

Ikke mindst nævner rapporten aktivister og næsten 40 menneskerettigheds-advokater, der angiveligt skulle være blevet udsat for politiets metoder, der omfatter spark, lussinger, slag med fyldte vandflasker, søvnberøvelse og at fastlåse fanger til stole i timevis.

Den slags må formodes at være alvorligt demotiverende for advokaternes trang til at plædere for menneskerettigheder fremover – eller måske netop ikke?

Ugens statsbesøg

Gensynsglæden var til at overse, da USAs præsident, Barack Obama, tog imod den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i Washington først på ugen.

Der har længe været kold luft mellem de to statsledere, men forholdet har på det seneste nået et nyt lavpunkt.

Netanyahu er stærk modstander af Obamas atomaftale med Iran, som han mener vil give en af Israels mest udtalte fjender mulighed for at udvikle atomvåben, mens Obama er rasende over den fortsatte anlæggelse af bosættelser, som han ser som en af de største udfordringer i fredsprocessen, ligesom Netanyahu gav Obama en politisk lige højre, da han tidligere på året tog imod en invitation fra republikanerne og i den amerikanske kongres gav en sønderlemmende kritik af Obamas kurs over for Iran.

Det hjalp heller ikke på sagen, at Netanyahus nyudnævnte talsmand få dage før besøget kaldte Obama for antisemit og den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, for småt begavet.