Danmark er i gang med et ujævnt opsving, der lige nu og her har mistet momentum på grund af kriserne i Ukraine og Syrien, lyder vurderingen i Nordeas økonomiske perspektiv.

Usikkerhed om fremtiden og sanktioner mod og fra Rusland har stækket Danmarks handelspartnere, så væksten kommer næppe over 0,5 procent i år.

"I vores hovedscenarie forventer vi ikke, at denne uro sætter sig varige spor i økonomien, men at vi til gengæld befinder os midt i et ret ujævnt opsving, hvor fremgang i et kvartal kan blive afløst af tilbagegang i det næste," siger cheføkonom Helge J. Pedersen.

Ifølge Nordeas analyser er der dog hele 25 procents risiko for, at den økonomiske udvikling bliver påvirket i en negativ retning.

Her er de største trusler:

  • Yderligere eskalering af konflikterne i Ukraine, Syrien, Irak og Libyen kan slå hul i investorernes, virksomhedernes og forbrugernes tillid til den økonomiske situation og føre til højere oliepriser.

  • Højere renter kan lægge en større dæmper på forbruget end forventet. Det vil især være en risiko, hvis aktieboblen springer. Kan potentielt føre til protektionistiske tiltag.

  • Når den amerikanske centralbank vender tilbage til en strammere pengepolitik, kan det føre til krise i vækstmarkederne, der potentielt kan mærkes herhjemme.

  • Et kollaps i Kinas boligmarked.

  • Usikkerhed om den amerikanske politiske proces og regulering af erhvervslivet betyder, at virksomhederne holder investeringerne tilbage.

  • Euro-krisen blusser op igen, potentielt udløst af den kommende stresstest af den finansielle sektor, eller hvis en domstol afgør, at ECB ikke må være en udlåner i sidste instans.

  • Stærkere end ventet boost til den økonomiske tillid i takt med at konflikterne mindskes.

  • Stærkere end ventet opsving i USA i takt med uforløst efterspørgsel bliver indfriet.

  • Mindre stramning af pengepolitikken i USA end ventet.

  • Omfattende opkøbsprogram fra den europæiske centralbank, der booster væksten og svækker euroen.

  • En mere lempelig finanspolitik i euroområdet, der kan øge efterspørgslen.

  • Lavere oliepriser, eventuelt som konsekvens af omfattende skifergasproduktion.

  • Strukturelle reformer i vækstmarkeder som Brasilien og Indien.