Tirsdag 10. juli står NATOs generalssekretær, Jens Stoltenberg, i pressesalen i Bruxelles og skæver nervøst til uret. Den amerikanske præsident, Donald Trump, er på vej til NATOs topmøde. Nerverne sidder uden på tøjet hos alle forud for præsidentens ankomst.

Der er meget på spil for alliancen, hvis europæiske partnere i over et år har været på kant med den nyvalgte amerikanske præsident og hans krav om nu og her at afsætte to procent af landenes bruttonationalprodukt (BNP) til den fælles kasse. De fleste europæiske lande er langt fra målet. Også Danmark.

Europæerne har haltet bagefter målsætningen i mange år. Men dette var denne tirsdag i det funklende nye NATO-hovedkvarter kun en del af problemet.

Den anden altoverskyggende udfordring hed nemlig Rusland. Donald Trump var ikke alene kommet til Europa for at deltage i NATO-topmødet, men skulle mandagen efter også mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Stoltenberg - og med ham resten af NATO - var ganske enkelt bekymret for Trumps samtaler med Putin. Kunne den amerikanske præsident finde på at anerkende Ruslands overherredømme over Krim-halvøen? Ville han ignorere de russiske styrkers brutalitet i den østlige del af Ukraine? Ville han give køb på sanktionerne mod Rusland for en lang række forhold, blandt andet giftgasangrebet i Storbritannien mod to systemkritikere?

Stoltenberg havde som vært på mødet fået et råd fra de europæske medlemslande: Ros præsidenten for hans indsats i NATO, så man kunne få det med de to procent overstået og få ro til at koordinere Trumps møde med Putin.

For europæerne ville ikke risikere en gentagelse af et G7-topmøde i Canada måneden forinden, hvor Trump fik et raseriudbrud efter at have forladt mødet og havde efterladt sine partnere i uvished om, hvad der skulle ske fremover.

»Jeg vil gerne have lov til at takke præsidenten for hans lederskab omkring forsvarsudgifterne. Det har klart haft en betydning. På præsidentens initiativ enedes vi om at udvikle nationale planer til at løfte budgetterne,« sagde Stoltenberg med stålansigt tirsdag i håb om at kunne hindre en konflikt ved at rose præsidentens lederevner.

Onsdag 11. juli

Da topmødet begyndte onsdag, var freden forbi. Under morgenmaden med Stoltenberg tog Trump ordet og kritiserede ikke alene europæerne for deres manglende betalinger - han beskyldte også Tyskland for at være »Ruslands fange« og være afhængig af Moskva, fordi man købte naturgas fra Rusland.

Stoltenberg vidste ganske tydeligt ikke, hvad han skulle gøre. Han sad lamslået i stolen foran Trump. Tonen var slået an, og den blev ikke bedre dagen efter, hvor Trump midt i et helt andet møde om Ukraine afbrød det og truede med, at USA ville »gå alene«, hvis ikke europæerne betalte de to procent - og helst inden årsskiftet.

USA truede med at ville forlade alliancen. Sådan blev det udlagt af de tilstedeværende og aldrig set før i NATO.

»Der var meget nervøsitet bag kulisserne, for man havde rent ud sagt ikke fået ret meget ud af Trump om, hvad han senere havde tænkt sig at tale med Putin om. Tværtimod var Trump nu i gang med at splitte alliancen ad, hvilket ville glæde Putin«, siger en diplomat til Berlingske.

Vedkommende siger, at der på hele NATO-mødet onsdag og torsdag hang en tung sky over det hele. For Trump har et velbeskrevet problem. Når han keder sig til store møder, giver han sig i kast med sin egen dagsorden. Det så højlydt, at alle andre godt kan opgive det, de ellers er i gang med. Helst i direkte TV, så hans vælgere i USAs gamle stålstater kan følge med.

»Selv det fik man dæmpet ned. Men der var stor nervøsitet for, hvad han ville sige til Putin. Det var altafgørende, at han ikke gav køb på Krim-halvøen, Ukraine og sanktionerne for at nævne nogle af de problemer, som det var vigtigt for alliancen at have en fælles holdning til. Intet af det blev dog koordineret«, siger diplomaten.

Men Trump var allerede på vej til næste besøg, efter at han på et pressemøde i NATO-hovedkvarteret havde erklæret, at mødet havde været en ubetinget succes - ikke mindst på grund af hans egen indsats med at holde de allierede på sporet af de to procent.

Faktisk tweetede Trump nogle dage efter, at flere af de europæiske landes statsledere personligt havde ringet til ham for at takke ham for indsatsen.

Fredag 13. juli

Næste station hed London, hvor han skulle på et uofficielt besøg hos premierminister Theresa May og dronning Elizabeth. Uofficielt, fordi man ikke turde modtage den amerikanske præsident i centrum af byen, hvor tusinder af demonstranter ville være på gaderne under besøget.

Trumps store irritation inden London-besøget gik på, at hans gode ven, den britiske udenrigsminister Boris Johnson, netop havde forladt regeringen i protest mod Theresa Mays Brexit-planer, som indebar en kun delvis udmeldelse af EUs indre marked.

Det var en stor kamel at sluge for Johnson, der på et meget tidligt tidspunkt i Trumps valgkamp havde støttet den amerikanske præsident, hvor alle troede, at Trump ville tabe til Demokraternes kandiat, Hillary Clinton.

Johnsons afgang var også en stor kamel at sluge for præsidenten, som flere gange har sagt, at den britiske udmeldelse af EU var god, og at han personligt ville love briterne en handelsaftale, der ville kompensere for et eventuelt tab ved at forlade EU.

Trump havde inden besøget givet et interview til tabloidavisen The Sun, hvor han havde ladet forstå, at Boris Johnson selv ville blive en god premierminister, og at USA næppe ville kunne give briterne en god handelsaftale, hvis de kun delvist forlod EU.

Det sidste var rigtigt, og det første et fromt ønske fra en ven til en ven. Men det blev taget ilde op hos en britisk premierminister, der kæmpede svære politiske kampe mod sit eget bagland på grund af de vanskelige forhandlinger med EU.

Mandag 16. juli

Trump fløj videre til Helsinki for at mødes med Putin - et møde han angiveligt har ønsket lige siden, at han blev valgt til præsident. »Trumps guttermand«, som en minister på NATO-mødet kaldte den russiske præsident.

Hans møde med Putin blev en katastrofe. Trump var så overivrig efter at få et personligt forhold til den russiske præsident, at han insisterede på at mødes med ham alene kun med to tolke for et »udvikle et personligt forhold«.

Ingen andre ved, hvad der blev talt om på mødet. Men konklusionen efter mødet blev, at den amerikanske præsident tilsyneladende havde underkastet sig en russisk leder, som i USA af landets efterretningstjenester beskyldes for at stå bag hackningen af præsidentvalget med et eneste formål - at få Trump valgt.

Trump gik linen ud og sagde ovenikøbet, at Putin havde bedyret sin uskyld i angrebet på valget så magtfuldt, at Trump troede på ham. Et gisp gik gennem salen. En amerikansk præsident, der mere troede mere på Putin end på sin egen efterretningstjeneste.

Trump stod og nikkede på scenen, mens Putin kom med sin udlægning - at Rusland selvfølgelig er uskyldig i anklagerne, og at den amerikanske chefundersøger da var velkommen til at komme til Moskva for at få hjælp til den videre udredning. Putin fortrak ikke en mine.

Ikke et ord om Krim eller om Ukraine eller andre konflikter med Vesten. Kun at Rusland intet havde at gøre med hackningen af det amerikanske valg.

Efterspillet efter Trumps europæiske rundrejse har vi ikke set endnu. Det vil foregå i USA. Men Krim-halvøen og Ukraine gav Trump ikke køb på under mødet. Så vidt vi ved. For ingen har taget referat af mødet.

»Vi kan også der blive overrasket. Men det gode er, at der ikke er papir på noget af det, der er aftalt bag de lukkede døre. Så vidt vi ved«, som en amerikansk diplomat siger det.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespndent