1. I magnoliaens skygge
Hvem: Lars Johansen
Hvor: The Deep South, USA
Hvorfor: Jeg vil opleve historie, kultur, mad, og hundrede års dumstædighed
Det kan godt være, at det er længe siden, den amerikanske borgerkrig endte, men det er, som om de fem af de syv sydstater, der i sin tid udløste krigen, aldrig helt har forliget sig med tanken om, at de for altid er en del af USA. Det var i 1861, South Carolina, Mississippi, Alabama, Georgia, Louisiana, Florida og Texas dannede udbryderen Amerikas Konfødererede Stater, bl.a. i bestræbelserne på at fastholde slaveriet. De tabte som bekendt krigen, og mens Florida og Texas er kommet videre, især på grund af en stor indvandring af folk med latinamerikansk baggrund, skumler de andre fem stadig.
Jeg sympatiserer på ingen måde med Konføderationens forehavende, men siden jeg første gang læste Margaret Mitchells »Borte med blæsten«, har jeg været fascineret af sydstatskulturen. Den rummer ganske vist ubehageligheder som en dybt racistisk fortid og generel politisk snæversynethed, men også en dumstædig, og på sin egen måde charmerende, fastholden i gamle »dyder«. For slet ikke at tale om den store kulturarv med forfattere som Mark Twain, William Faulkner og Alice Walker samt musik-stilarter som blues, gospel og country. Jeg vil gerne opleve at sidde på verandaen på en stor sydstats-mansion med et glas kølig Mint Julep, overnatte i en poor white trash-trailerpark, sejle med hjuldamper på Mississippi, høre svedig blues i Biloxi, se magnoliatræerne blomstre og spise krydret cajun-mad i Louisianas sumpe.
Se også: På roadtrip i USAs historie
2. Bountystrande og storbypuls
Hvem: Nina Rølle
Hvor: Thailand
Hvorfor: Jeg vil snorkle med mine børn, vandre i junglen og drikke Mai Tai på Oriental i Bangkok
Jeg var i Thailand for første gang for 16 år siden på en fire måneders Asien-tur med rygsæk og to børn på dengang fem og seks år. Seks uger blev det til i Thailand, og siden er jeg vendt tilbage et par gange – har nok haft lyst til flere, men man skal jo også se andre hjørner af verden… Men hvad er det med det asiatiske land, som siden midt-1980erne har været et yndet turistmål blandt danskere? Det er et land, hvor det er utrolig nemt og bekvemt at rejse rundt i. Det kan stadig lade sig gøre at finde en eksotisk ø, som endnu ikke er overrendt. Man kan få nogle fantastiske kulinariske oplevelser – lige fra gadekøkkenet på det lokale marked til de finere restauranter.
Man kan dase på en bountystrand dagen lang, hvor den eneste beslutning, man skal tage, er, hvor man skal spise om aftenen. Der er mulighed for storslåede naturoplevelser i junglen og under havets overflade, og er man til storbypuls, har millionbyen Bangkok det hele: skyskrabere, buddhistiske templer, shoppingmalls og ladyboys. Dét er lige præcis, hvad jeg drømmer om. En uge på Koh Chang, hvor vi skal snorkle, trekke og dase. Nogle dage på den lille paradisø Koh Kood, som stadig går for at være uspoleret, og et par dage på Hotel Oriental i Bangkok, som har en af de bedste thai-restauranter, jeg nogensinde har spist på. Og nå ja, så drømmer man vel også altid om en romantisk weekend i en europæisk storby ...
Se også: 5 madoplevelser i Bangkok
3. Kondoren over Colca-kløften
Hvem: Judith Betak
Hvor: Peru
Hvorfor: Jeg vil se den store fugl, vilde fugle, og landet, hvor indianerkvinderne går med bowlerhat
Det er mange år siden, jeg første gang hørte »El Cóndor Pasa« spillet på panfløjter, så man for sit indre øje kunne se den store Andeskondor svæve højt mellem Perus bjergtinder. Men at se den i virkeligheden har jeg endnu til gode. Kondoren er med sit vingefang på over tre meter en af verdens største fugle. Den lever i op til 5.000 meters højde, og Cañón el Colca, som skærer sig 100 km gennem Andesbjergene i det nordlige Peru, er et godt sted at opleve den.Og når jeg er her, vil jeg også opleve de vilde alpakaer.
Jeg vil også besøge Machu Picchu. Den glemte inka-by langt oppe i bjergene, og som blev bygget for fem-seks hundrede år siden, var formentlig et ferieresort for overklassen i det mægtige inka-rige. Men den blev forladt og glemt, indtil amerikaneren Hiram Bingham for godt hundrede år siden opdagede den mystiske by. Inka-kulturen og de utrolige guldfigurer og -smykker, der er fundet fra dette Sydamerikas største rige, vil jeg lære om i »Museo del Oro«, guldmuseet, i Lima. Her vil jeg også nyde den farvestrålende by og det peruvianske køkken, som kollega Søren Frank spår vil blive »det nye nordiske«. Ellers er det landets utrolige varierende natur, som fylder på min rejseønskeseddel. Fra det nordøstlige hjørne med Amazonas regnskov, søkøer og lyserøde delfiner til Altiplano, højsletten i det sydlige Peru, som breder sig ind i Bolivia. Her ligger også Titicaca-søen – et navn, der også er musik i.
Se også: 5 naturrekorder i Sydamerika
4. Tag mig til Tokyo
Hvem: Elisabeth Thiis
Hvor: Tokyo, Japan
Hvorfor: Jeg vil få kuller i Shinjuku, nyde »cherry blossom« og spise sushi i lange baner
Tårnhøje skyskrabere klistret til med blinkende, lysende neonreklamer. Et berømt og berygtet menneskemylder, som kan tage overblikket fra en hver. Det er Shinjuku. Tokyos og eftersigende også verdens travleste bydel med en enorm hovedstation. Det er essensen af Tokyo. Menneskemylderet er både over og under jorden, for Shinjuku er fyldt med et væld af underjordiske gange og niveauer med restauranter, butikker – og ja, masser af mennesker. Man regner med, at over 3,5 millioner mennesker benytter sig af stationen på en almindelig hverdag. Til sammenligning rejser 80.000 mennesker dagligt gennem Hovedbanegården i København.
Udover at opleve Shinjuku vil jeg smage »den rigtige sushi«. Ål, kammusling, tun og rejer med kold ris eller rispapir. Ved stationen Tsukiji ligger et stort fiskemarked, hvor man hver dag kan købe frisk fisk. Omkring markedet ligger et væld af små gadekøkkener, hvor man kan få sushi. Allerhelst vil jeg besøge Tokyo i marts og april, hvor de fortryllende japanske kirsebærtræer springer ud. Parken Shinjuku Gyoen har flere end 1.000 kirsebærtræer, og er en af japanernes foretrukne steder at tage på ’hanami’, som er at kigge på kirsebærblomsterne. Japanerne fylder picnickurven og mødes med familien til en fredfyldt frokost under de lyserøde træer. ’Hanami’ kan også opleves i Ueno Park, hvor stemningen under blomsterhimmelen er mere livlig med unge japanere med sixpacks.
Se også: Guide til 24 timer i Tokyo
5. I et land mellem høje bjerge
Hvem: Gitte Holtze
Hvor: Nepal
Hvorfor: Jeg vil vandre imellem verdens højeste bjerge og opleve buddhistiske og hindustiske temper og klostre
Jeg har været der før. Men det har ikke gjort min drøm om at se Nepal – igen – mindre. Tværtimod, for nu ved jeg præcis, hvad det er, jeg er så tiltrukket af ved det tidligere kongedømme i skyggen af verdens højeste bjergkæde. Nepal er et fattigt land, men også et land, hvor man tilsyneladende har lært at være glad for lidt, nepaleserne er søde, smilende og venlige mennesker, og det betyder alt andet lige rigtig meget for rejseoplevelsen. Nepal er også kultur, antallet af stupaer og ældgamle templer er overvældende, og det er umuligt ikke at blive påvirket af den stærke hinduistiske tro, man oplever ved f.eks. en ligbrænding i Kathmandu.
Jeg vil dog først og fremmest til Nepal for at opleve Himalaya. Bjergkæden strækker sig langs hele landet og så mange tusind meter op mod himlen, at man i klart vejr kan se toppene fra Kathmandu mere end 100 km derfra. Jeg vil dog ikke bare se dem på afstand, jeg vil gå i bjergene. Mærke sol og regn og hvordan mine muskler og åndedræt bliver udfordret af at kæmpe mig op ad stejle stier. Der er et væld af trekkingruter at vælge imellem i den nepalesiske del af Himalaya, jeg er meget fascineret af Mount Everest og alle de historier, der knytter sig til verdens højeste bjerg, så jeg vil gerne til Everest Base Camp. Men vil gøre det via det 5.420 meter høje Cho La pas, som er mindre befærdet, fysisk hårdere og meget flottere end »bare« at gå den vanlige vej til Base Camp.
Se også: 5 trekkingture i Argentina