På min perfekte lørdag vil jeg...

...lufte vores syv meter lange autocamper på de danske landeveje. Den er som et sommerhus, man lige kan tage på ryggen. Lørdag er den dag, man som sanger og musiker har flest jobs, så jeg og min kone June udnytter ofte chancen for at tage af sted dagen før og slå os ned et hyggeligt sted. June og jeg er altid sammen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Vi ville finde en campingplads eller holdeplads med havudsigt. Det kunne for eksempel være i Hvide Sande, hvor vi er rigtigt glade for at komme. Vi møder nogle mennesker, vi kun ser tre-fire gange om året og så får vi os en sludder for en sladder. Vi køber friske grøntsager ved grøntsagsvognen, går en tur ved stranden eller sidder hjemme i campingreden og læser aviser. Nogle gange kører vi også forbi venner og bekendte på vejen dertil. Jeg er en nydelsesmand. Jeg ved, jeg har kørt 80 procent af mit liv og måske kun har 20 procent tilbage, hvis jeg er heldig, så den tid skal nydes. Er vi i stedet for hjemme, går vi en tur i Brøndbyskoven. Der har June og jeg mange gange gået og holdt hinanden i hånden og snakket om vores fremtid eller de problemer, vores børn måske har haft.

Jeg vil gerne...

...læse aviser. Jeg er desværre ikke sådan en, der sidder og læser bøger, men aviserne læser jeg igennem fra a til z og gerne et par stykker om dagen. Det kan jeg slappe af med, selv om det kan lyde mærkeligt, når der er så meget dramatik i aviserne for øjeblikket. Men det gør jeg altså. Jeg læser om politik, hvad der sker i Danmark og hvad der sker i udlandet.

Jeg vil gerne møde...

...Bob Dylan. Han er en megastjerne, der har leveret musik til mine ører i mange år. Jeg kan huske, at jeg første gang hørte en Bob Dylan-ting i 1963, og tænkte, hvad søren er det? Han var jo helt vild. Han sang nogle sange, så man troede, at han havde taget LSD eller stærkere stoffer. Sange, man ikke kunne skrive uden. Men det kunne han, og han har gjort det lige siden. Især de sidste fire plader, han har lavet, er mesterværker, synes jeg. Jeg ville også gerne møde sanger og sangskriver Van Morrison – hvis han altså var i godt humør. Så ville jeg være solgt til stanglakrids. Han synger smukt og hans måde at fortolke ting på, det er fabelagtigt. Folk har flere gange sagt til mig, at jeg skulle lave Van Morrison på dansk. De mener, jeg har meget lighed med ham. Men sådan en stor stjerne tør jeg slet ikke røre ved. Jeg ville spørge ham om, hvorfor han nogle gange virker sur på scenen. Jeg har set ham nogle gange, hvor han har været brovtende. Det må man ikke på en scene. Man skal smile til sit publikum og være glad for, at de er der.

Jeg plejer min krop...

...ved at gå. Jeg går mange, mange skridt om dagen. Op og ned ad trapper. Op i garderoben, ned på scenen og op i garderoben igen. Jeg er en meget urolig person, så jeg skridter altid af, inden jeg skal optræde. Lige så snart autocamperen holder stille, skal jeg også ud at gå. Jeg burde måske gå til gymnastik eller motion, men lige nu har jeg tabt mig ret meget, så den del behøver jeg i hvert fald ikke gøre noget ved.

Jeg gider ikke...

...at ordne have mere. Jeg kan allerhøjst få mig selv til at flytte havemøblerne, så vi kan slå græsset, og så sætte dem tilbage igen. Men der er June jo igen så fantastisk. Hun går mere og mere op i haven, så hun tager over der, hvor jeg slipper. Hun kan få vores have til at være så smuk og få mig til slet ikke at føle skam over, at jeg ikke går derude og hjælper hende.