Nu er det ganske vist.

Den smukke skuespillerinde Christiane Schaumburg-Müller skal være Claus Elmings medvært i 'Vild med dans'. Det skriver TV2 i en officiel pressemeddelselse, skriver BT.

Schaumburg-Müller afløser således Andrea Elisabeth Rudolph, der har valgt at hellige sig firmaet Rudolph Care.

- Jeg har besluttet, at jeg har lavet vild med dans for sidste gang. Jeg har lavet det fem gange og jeg har været enormt glad for det. Jeg elsker det program, men nu er det også bare tid til at komme videre og lave noget nyt, sagde Andrea Elisabeth Rudolph, da B.T. mødte hende i april, til Danish Beauty Awards.

Tjansen som vært er dog ikke ny for Christiane Schaumburg-Müller, der senest var vært ved 'mode-mafiaen' Uffe Buchard og Kim Grenås modefest Danish Fashion Awards.