Det er en af de mest besværlige skattefælder at falde i. Og den vil vise sig, når der mandag bliver åbnet for, at danskerne kan se deres årsopgørelse på Skats hjemmeside. Det drejer sig næppe om et stort antal, men for dem, som har betalt for meget ind til ratepension, er resultatet en restskat. I 2016 kunne man betale 52.400 kr. ind på en ratepension med fuldt skattefradrag.
Hvis man har betalt mere ind end det, har man fået for stort et fradrag, og det giver en restskat. Det er specielt danskere, der ved siden af deres arbejdsmarkedspension også betaler ind til privat ratepension i en bank, som skal være meget opmærksomme.
