Siden at streamingtjenesterne for alvor kom til Danmark, er deres popularitet steget. Rigtig mange danskere abonnerer i dag på streamingtjenester som Netflix og HBO.
Mange nøjes dog ikke med bare at se film og serie sådan nu og da. Rigtig mange »binger« nemlig serier, hvilket vil sige, at de ser alle afsnit af den samme serie indenfor 24 timer. Det viser nye statistikker, som Netflix har offentliggjort, hvor det også fremgår, hvilke serier, vi »binger« mest. Det skriver Soundvenue.
Samtidig fremgår det også, at Danmark er blandt de lande, der har flest såkaldte »bingere«.
Der er et tydeligt billede af, at danskerne godt kan lide at »binge« komedier. Og så er der en del af Netflix' egne produktioner, der har fundet vej til listen, der blandt andet indeholder titler som »Orange Is the New Black«, »Trailer Park Boys« og den suveræne førsteplads »Et år med Gilmore Girl«.
Herunder kan du se den komplette liste over de serier, vi »binger« mest i Danmark. Du kan også se listen over landene med flest »bingers«.
