Af Kristian Lindberg
TV-seerne er blevet trætte af serier, der forlænges sæson efter sæson med de samme karakterer og miljø. Derfor er producenterne begyndt at eksperimentere med alternative serieformater, hvor seerne på forhånd er garanteret en hurtigere afslutning på handlingen.
Antologi-serien
I antologi-serien udskiftes karakterer hver sæson, ligesom hver sæson tager hul på en ny handling. Det fælles er udelukkende seriens atmosfære, tema eller genre, mens skuespillerne enten kan være gennemgående som i »American Horror Story« eller nye navne for hver sæson som i »True Detective«. »American Crime Story« er et andet nyligt eksempel, hvor de to første sæsoner behandler to helt forskellige emner i fiktionaliseret form, nemlig O.J. Simpson-sagen og efterdønningerne af orkanen Katrina.
Spinoff-serien
Spinoff-serien, hvor en biperson i en serie bliver hovedperson i en anden, er egentlig en gammel traver i TV-seriernes historie, men har været sjælden i TV-seriernes »nye guldalder« siden 1990erne. Da skaberne af »Breaking Bad« satte endegyldigt punktum for Walter Whites lange kamp mod New Mexicos narkobander, blev seriens univers genoplivet og fornyet i »Better Call Saul«, hvor originalens spegede advokat, Saul, får lov at boltre sig. TV 2s »Hjørdis«, der udspringer af lærerserien »Rita«, er et sjældent dansk eksempel på en spinoff. En variant af spinoff’en er prequel’en, der udfolder en forhistorie til hovedserien, som man kan se det i »Fear the Walking Dead«, hvor fokus er på de indledende runder af zombie-apokalypsen snarere end de senere som i orginalserien.
Den korte dramady
Den korte dramady tæller serier som »Girls«, »Grace and Frankie« og »Master of None«, der byder på en løst funderet baggrundshandling og blandinger af genrer som gammeldags TV-komedie og rent TV-drama. I modsætning til tidligere »dramady«-serier er episoderne kortere og udviklet til et yngre TV-publikum, hvis opmærksomhed er mere flakkende end det ældre. Til gengæld kan formatet sagtens byde på dybtgående psykologiske og sociologiske beskrivelser som i »Master of None«s kredsen om det kronisk anspændte forhold mellem førstegenerationsindvandrere og deres børn.
Mini-serien
Ældre serier som »Mad Men« og »Six Feet Under« er blevet rost for deres detaljerede karakterportrætter, men lider til gengæld under, at handlingen forekommer mere og mere usandsynlig, når karaktererne tramper rundt i de samme konflikter sæson efter sæson. Mini-serien på to-fem episoder er et forsøg på at imødekomme publikums behov for hurtigere afslutninger, såsom Todd Haynes’ fem episoder lange »Mildred Pierce«, der er en ganske ordret filmatisering af James M. Cains noir-roman fra 1941. Nye TV-serier som HBOs »The Night of« søger bevidst at lukke deres handlingstråd inden for rammerne af en enkelt sæson. Matt Duffer, der har skabt »Stranger Things«, Netflix’ meget omtalte hyldest til 80ernes gyser- og ungdomsfilm, har sagt, at han betragter sin serie som en otte timers film. Og den netop annoncerede anden sæson af serien betragter han derfor som en »sequel«, som man ser det i biograffilm.