Danmark vandt sin anden kamp ved Kirin Cup med 4-0 over Bulgarien. Sådan klarede spillere og trænere sig.
Kasper Schmeichel: 4
Stort set arbejdsløs. Havde god tid til at råbe ad sine holdkammerater, når han syntes, de skulle placere sig anderledes eller sågar afslutte. Sjuskede med igangsætningerne.
Simon Kjær: 7
Benhård i sine indgreb og rolig på bolden. Lukkede ned for sin direkte modstander og var en trussel i hovedspillet ved Danmarks dødbolde.
Andreas Christensen: 7
Havde fået en mere bunden rolle end mod Bosnien og kom kun sjældent frem på midten. Måske ikke så synlig, men påpasselig og driftssikker.
Jannik Vestergaard: 7
Kæmper for den plads, der muligvis bliver ledig efter Agger og gør det af alle kræfter. Et fightende energibundt, der kom i vejen for uhyggeligt meget.
Artiklen fortsætter under videoen
{embedded type="node/webtv_link" id="44551987"}
Peter Ankersen: 7
Greb muligheden på højre wingback og deltog meget aktivt i det offensive spil. Fandt godt sammen med Eriksen og fik lagt sine indlæg.
Pierre Emile Højbjerg: 7
Begyndte usikkert, men spillede sig op som en af Danmarks bedste. God boldomgang, initiativrig som igangsætter og fik fordelt spillet godt rundt på banen.
William Kvist: 7
Fik chancen for at styre den danske midtbane og gjorde det med overbevisning. Råbte og dirigerede med sine holdkammerater, og placerede sig selv godt bag Højbjerg og Eriksen.
Christian Eriksen: 12
Fik masser af plads og brugte den godt. Lagde et par formidabelt lækre baller og spillede med sit dejlige glid i fødderne. Tog sine pauser undervejs, men sluttede med tre mål på 10 minutter.
Artiklen fortsætter under videoerne
{embedded type="node/webtv_link" id="44552044"}
{embedded type="node/webtv_link" id="44551796"}
Riza Durmisi: 7
Var ikke helt så synlig, som han ofte er, men spillede en god og koncentreret kamp. Hurtig på fødderne både når han skulle angribe og forsvare.
Viktor Fischer: 10
Tog flittigt del i spillet og havde mange berøringer. De vigtigste og bedste da han lagde op til først Duncan siden to gange Eriksen.
Morten Duncan Rasmussen: 4
»Har han det godt?« spurgte en engelsk reporter, da Duncan blev sendt af sted i dybden, for hurtig var han bestemt ikke. Men han arbejdede godt og scorede et rigtigt Duncan-mål.
Åge Hareide: 10
Havde nedjusteret kompleksiteten i det danske spil og vekslede ikke som tidligere fra 3-5-2 til 4-4-2, når Danmark forsvarede. Også presspillet virkede langt bedre.
{embedded type="node/webtv_link" id="44550709"}