Man ved aldrig lige med Caroline Henderson. Eller også ved man lige nøjagtigt, hvad det er, man aldrig lige ved.

Nå, mere konkret så er det ti år siden, sangerinden efter en periode som pop- og discosild gjorde jazzen til sit primære udtryksmiddel. Og hun har så sandelig med stil og konsekvens været i stand til at udfordre såvel sig selv som jazzen.

Almindeligvis ville man forvente, at et album med værker af den tysk-amerikanske komponist Kurt Weill lå lige til højrebenet, eller hvad det nu måtte hedde i musikverden. I hvert fald har ikke så få jazzvokalister formidlet sange af Kurt Weill, men alligevel formår Caroline Henderson at finde en ny vinkel på materialet. Ja, helt ny. »Lonely House« er således ikke blot titlen på albummet og på den indledende sang, det er også albummets gennemgående tema, som bliver anlagt med Langston Hughes’ fascinerende ord om det ensomme hus. Og det er så her, sangerinden bevæger sig rundt, hvad der hist og her bliver konkret understreget af indlagte lydkollager.

Som sagt – det handler om værker af Kurt Weill, og både fra hans epokegørende produktioner i Berlin med forfatteren Bertolt Brecht og fra de musikdramatiske forestillinger, som komponisten – efter at han af politiske årsager forlod Tyskland i 1935 – og frem til sin død i 1950 – skrev i USA.

Det er både smukke, sære og sarkastiske sange, og Caroline Henderson vælger ikke de nemmeste løsninger. Umiddelbart giver hun ikke ved dørene, og som lytter må man hænge på og følge med. Og nogle gange mister man fodfæstet, men det er absolut værd at rejse sig og tage en tur til. For det er såvel originalt som berigende.

Form og lyd er sjældent jazz i konventionel forstand, vi er ofte mere ovre i et techno-univers, fint styret af elektromusikeren Frederik Henrik Møller. Og så signalerer bidragene fra den fornemme pianist Nikolaj Hess samt den frihed og den frasering, som Caroline Henderson har i sit på én gang dragende og distancerende foredrag, jo bare jazz i ordets bedste betydning.

Den uhyggelige Mack The Knife

»Speak Low«, »My Ship« og »September Song«, der alle hører til i den store amerikanske sangbog, får så sandelig en personlig drejning. Og det samme gør Bertolt Brecht-klassikere som »Ballad Of The Soldiers Wife« og »What Keeps Mankind Alive« – begge i et dramatisk, insisterende regi – samt – nok så overraskende – den hårdtprøvede »Mack The Knife«. Ja, her er virkeligt en version, der adskiller sig fra de – populære og velkendte – amerikanske. Her får vi nemlig ikke den gængse tekst, men derimod Bertolt Brechts tyske originaltekst – ordret oversat til engelsk. Alt i alt en sær, anderledes, dramatisk og uhyggelig fortolkning.

Kort sagt – det er blevet tid til at gå på opdagelse i Caroline Hendersons og Kurt Weills ensomme og mystiske hus.

Hvem: Caroline Henderson
Hvad: »Lonely House«. Copenhagen Records