Lidt held, god timing og meget talent er hemmeligheden bag Lærke Andersens foreløbige succes. Hun er en af de mest interessante unge designere lige nu, og hun vandt i efteråret Magasin Fondens pris for unge designere, der består af en halv million kroner, hvoraf en portion er øremærket til et show, som skal holdes i modeugen.

»Jeg glæder mig. Det bliver stort.«