Apps udviklet til at dele hemmeligheder, holdninger og andre udsagn - uden at dele sit navn, profilbillede eller fortælle hvem man er, er blevet populære især det seneste års tid.
Det er eksempelvis apps som Whisper, Secret og Yik Yak, som har hentet opmærksomhed for anonym deling. Brugerne får mulighed for at optræde anonymt og får en platform, hvor de kan fortælle ting om sig selv, de normalt ikke ville skrive offentligt på et socialt netværk og dermed finde andre, som måske har samme udfordringer, problemer eller blot deler deres særlige kærlig til bestemte emner.
Til gengæld tiltrækker netop de apps også brugere, som kommer for at få afløb for ekstreme holdninger, mobning eller opdateringer med opfordringer til sex og pornografisk deling.
Generelt gør virksomhederne selv en indsats for at moderere indholdet på siderne, men flere af dem har ifølge teknologimediet Gigaom hyret en slags app politi i form af et ekstern firma, der alene arbejder på at filtere det delte indhold i tjenester for at bekæmpe mobning, porno og andet stødende indhold.
Ifølge Gigaom er det imidlertid mere vanskeligt at håndtere arbejde med at moderere indholdet på anonymitetstjenester end andre sociale tjenester på internettet, og voldsom cybermobning har da også tidligere medvirket til at lægge andre anonymitetstjenester som blandt andre Juicy Campus og Formspring.me.
Når indholdet modereres på tjenesterne sker det både ved, at medarbejdere og maskiner gennemgår det delte indhold. De gennemgår blandt andet det delte indhold, som brugerne selv har markeret som stødende, mens algoritmer anvendes til at analysere tekst og billeder for stødende indhold. I den proces kan indhold blive slettet, ligesom nogle brugere kan blive placeret i en kategori, hvor al deling skal tjekkes, skriver Gigaom med henvisning til, hvordan tjenesten Whisper arbejder for at moderere indhold.
En anden af de mest omtalte apps til anonym deling af indhold Secret, der blev lanceret for et halvt år siden. Det seneste par uger er appen blevet kritiseret for ikke at være opmærksomme nok på de advarsler, der kommer fra brugerne.
Amerikanske teknologisites har citeret flere negative anmeldelser af appen netop vedrørende deling af stødende indhold. Fortune.com har forsøgt at teste indsatsen mod mobning på siden ved at dele fiktivt stødende indhold og kritiseret Secret for ikke at have fjernet det helt, 24 timer efter en bruger havde markeret det som stødende.
En talsperson fra Secret har meddelt Fortune.com, at det at moderere indhold fylder en stor del både i selskabets investering og det fokus - og at virksomheden løbende udvider det hold, der arbejder med at modeere indhold, og at der hver tilføjes forbedringer til metoden til at moderere indhold på Secret, som gør det muligt at reagere hurtigere og bedre på nyt indhold, der bliver delt på tjenesten.
Angående svartider i forhold til delt indhold, der markeres af brugerne som stødende, meddeler talspersonen, at Secret ikke deler selskabets standarder offentligt, men at det hele tiden arbejder på at blive hurtigere.
Efter at flere teknologsites har sat fokus på området, har stifterne af Secret David Byttow og Chrys Bader også i den forløbne uge skrevet et indlæg på selskabets side Medium.com om det at arbejdede med at moderere indhold på en anonym tjeneste.
Her fremgår det blandt andet, at alle de indhold, som bliver markeret som stødende af brugerne eller bliver opfanget i systemets scanning bliver gennemgået af virksomhedens moderatorer. Ud fra et miks af kriterier, kodeord og mønstre kan indhold automatisk markeret af systemet som stødende, og i nogle tilfælde kan det resulteret i, at brugere helt bliver blokeret som brugere af tjenesten.
Samtidig lyder det fra stifterne, at selskabet fortsat investere i at forbedre metoderne til at moderere indhold - og fortsat vil gøre det i fremtiden med henblik på at gøre systemet endnu bedre og skabe muligheder for at reagere hurtigere.
Hos Gigaom omtales Secret da også som en af de virksomheder, der kan være i dialog med firmaet TaskUS om at modere indholdet. Whisper har anvendt firmaet længe, mens Yik Yak ifølge Gigaom har hyret app politiet inden for de seneste uger.