Ordet kampdag får en anden betydning i dag, når Socialdemokraternes topfolk taler rundt om i landet på Arbejdernes internationale kampdag.

Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) bliver mødt med demonstrationer rundt om i landet: Sure smileyer, protestbannere og frafaldne S-vælgere, der demonstrativt vender ryggen til Helle Thorning-Schmidt.

S-topfolkene slipper ikke for ballade, selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt, finansminister Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og andre af partiets topfolk undgår den store scene i Fælledparken i København, hvor de kunne risikere at blive buh’et af utilfredse røde vælgere.

Mens hun forsøger at holde den samme tale, hun har holdt flere andre steder, bliver der buh'et og pebet så højt og konstant, at det er umuligt at høre, hvad hun siger.

Et mindretal af tilskuerne forsøger at klappe, men de bliver fuldstændig overdøvet af pibekoncerten. Hun forsøger uanfægtet at tale og smile, men protesterne er øresønderrivende.

 

 

Den københavnske overborgmester Frank Jensen (S) har onsdag eftermiddag været nødt til at afbryde sin 1. maj-tale i Fælledparken på grund af højlydte tilråb fra publikum.

Overborgmesteren var kun kommet få minutter ind i sin tale, da buhråbene fra forsamlingen fik ham til at træde opgivende ned fra talerstolen. Formanden for LO København, Peter Kay Mortensen, gik på talerstolen for at appellere om ro, og efter få minutter forsøgte Frank Jensen igen at overdøve tilråbene.

Johanne Schmidt Nielsen kritiserede publikum

Da Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen kom på talerstolen indledte hun med at kritisere publikum: »Det er unfair at buhe af talerne. Brug de demokratiske metoder og gå i dialog,« sagde Johanne Schmidt Nielsen.

 

Efter Helle Thornings tale blev en mand anholdt for at sprøjte vand mod statsministeren.

Østjyllands Politi bekræfter over for Berlingske Nyhedsbureau og bt.dk, at man har anholdt en mand for at sprøjte vand på statsministeren.

- Vi har anholdt en 23-årig mand fra Aarhus, som vil blive sigtet for vold, siger vagtchef ved Østjyllands politi, Carsten Dahl til bt.dk.

Manden er sigtet efter Straffelovens §119 stk. 1, der siger, at vold eller trusler mod embedsmænd i funktion er strafbart. Statsministeren kommer ind under den paragraf, da hun var i offentlig tjeneste.

Episoden fandt sted på Tangkrogen i Aarhus, hvor den unge, utilfredse mand trak en vandpistol.

 

 

 

»Jeg har ikke så meget til overs for folk, der overdøver andre. Det er da lidt mærkeligt på 1. maj, der handler om taler og dialog,« sagde statsministeren ifølge ekstrabladet.dk umiddelbart efter sin tale.

Bagefter uddybede hun ifølge BTs medarbejder på stedet:

Bagefter uddybede hun, at hun ikke forstod demonstranternes opførsel.

»For mig handler 1. maj om dialog, og jeg synes, det var synd for dem, der gerne ville høre talen, at de ikke fik mulighed for det, sagde Helle Thorning-Schmidt og fortalte, at hun fik helt ondt i ørerne af at stå på scenen og høre på den store utilfredshed.«