De, der ikke har været i Hirtshals, kender stedet alligevel. For det er altid på havnens vestmole, at TV-stationernes reportere forsøger at stå fast i kaskader af skumsprøjt, når Allan, Bodil og Carl ruller ind over landet med deres vindstød af orkanstyrke.

Men på en rolig tirsdag i marts er det Norges-færgernes ankomst, de flittige trucks på kajen og lastbiler, som henter varer fra de over 90 små og mellemstore virksomheder, der tager opmærksomheden.

For Hirtshals er ikke bare en af landets større erhvervshavne med en årsomsætning på godt 65 millioner kroner og et overskud på fem mio. kr. Havnen er også hjemsted for en klynge af maritime servicevirksomheder og fiskeribaserede fødevareproducenter, som skaber værdier for over 3,7 milliarder kroner om året og beskæftiger små 3.000 ansatte.

Havnen i Hirtshals er alt det, som de op til 30 andre fortrinsvis kommunalt ejede havne i Danmark håber at blive – et dynamisk omdrejningspunkt for erhvervsudvikling.

Administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen og hans vicedirektør Karin Eilers råder i alt over 800.000 kvm erhvervsareal på havnen. Selv om den slags ikke ligger til vendelboere, kan de faktisk prale af kun at have 4.000 kvm ledige lige nu.

Virksomhederne står i kø, og derfor er der også planer om at udvide havnens landarealer med yderligere 250.000 kvm. Sammen med en ny godsterminal, der skal lokke tung transport over på jernbanen og videre ned gennem Europa, er udvidelsen af havnearealerne et eksempel på, at det betaler sig at investere i havne og infrastruktur i Danmark. Godsterminalen til 33 mio. kroner. finansieres af regeringens togfond. Resten af investeringerne står Hirtshals Havn selv for.

Hirtshals er ikke ene om at ville være omdrejningspunkt for erhvervsudvikling. I en ny opgørelse fra brancheforeningen Danske Havne er de samlede investeringsplaner for de havne, der ligger i Danmark, gjort op til en værdi af hele 6,2 mia. kr. Udvidelsesplanerne omfatter udvidelser på 1.136 ha. Det er godt 40 pct. af havnenes nuværende areal. 10.000 arbejdspladser forventes skabt inden for de næste ti år i forbindelse med havneudvidelserne.

I Hirtshals har havnen investeret meget for at udvikle færgeforbindelserne til Norge, hvor færgeruterne anløber fem destinationer samt færgeforbindelse til Færøerne og Island.

Men generelt betyder det nok så meget, at havnearealerne er attraktive for produktions-, logistik- og servicevirksomheder. Aabenraa er f.eks. blevet udskibningshavn for vindmøllevinger. I Hirtshals og Frederikshavn arbejder man sammen om at kunne servicere og reparere borerigge til offshore-industrien. I Aarhus bygges et havnecenter til 200 mio. kr. for havnens virksomheder. Hirtshals Havn arbejder også med muligheden for at etablere faciliteter til optankning af naturgas, som flere skibe ventes at ville bruge fremover som drivmiddel, fordi det er mere miljøvenligt. Det kan åbne forretningsmuligheder for olie og gashandlere som OW Bunker i Aalborg, der nu snart børsnoteres, eller Danmarks anden store globale oliehandler Montjasa i Fredericia.

Trafikken rundt om Skagen og ind i Østersøen indbyder til nye forretningsmuligheder inden for maritim service. Geografien er i det hele taget vigtig for havnene. Jo bedre de er placeret i forhold til de maritime og landsbaserede transportkorridorer, desto billigere bliver det at blive serviceret eller lande fisk, hvis det er det, man vil.

De mange planlagte investeringer i danske havne kan set udefra forekomme overdrevne. For hvem skal fylde havnene?

Erhvervskonsulent i brancheforeningen, Danske Havne, Bjarne Løf Henriksen, er dog ikke bekymret for, at de mange investeringsplaner fører til overkapacitet.

Man skal huske på, at de fleste havne er kommunale. Hvis der ikke er et markedsbehov, vil det sjældent være muligt at opnå den attraktive lave finansiering til investeringerne, som kommunerne kan få i kraft af deres gode kreditrating, siger han.

Han peger desuden på, at EU estimerer, at godsmængderne inden for Europa fordobles inden år 2050.

Netop adgang til billig lånefinansiering er en væsentligt årsag til, at Hirtshals Havn er en selvstyrende kommunalt ejet havn, som har betydelige kommercielle frihedsgrader.

De rene aktieselskabsbaserede havne som f.eks. landets femtestørste havn, Associated Danish Ports, med havne i Fredericia, Middelfart og Nyborg har ikke disse lånemuligheder.

Større frihedsgrader til de aktieselskabsbaserede havne vil være på Danske Havnes dagsorden i de kommende år. Brancheforeningen opruster med nyopslået stilling som direktør og de direkte bånd til kommunerne brydes. Kommunernes Landsforening vil ikke længere være repræsenteret i bestyrelsen, der får en større repræsentation fra de store havne.

Det sker alt sammen ifølge Bjarne Løf Henriksen, for at havnene i Danmark kan agere mere kommercielt og konkurrere mere intensivt om at være til gavn for kunderne. De kommunale begrænsninger skal væk, så kun lånefordelene bliver tilbage.

I Hirtshals vil man også investere, men kun i takt med markedets behov.

»Vi har ikke brug for at optræde som Chr. IV og bygge monumenter. Vi udvider i takt med, at markedet vokser,« siger direktør Jens Kirketerp Jensen.

Han forventer, at en del af godset mellem Norge og England i fremtiden vil gå over Hirtshals, fordi havnens geografiske placering giver mulighed for, at rederierne kan udnytte kapaciteten på skibene bedre ved at transportere godset til mange destinationer i Norge via Hirtshals.

Industrielt oplever man, at virksomhederne udvikler sig ved knopskydning i et slags økosystem, når først havnene har opnået en vis størrelse.

F.eks. forlod den finske værftskoncern Wärtsilä for nylig Hirtshals og satte sin overdækkede flydedok til salg. Nu er den overtaget af lokale iværksættere, som har skabt Hirtshals Yard. Nye muligheder udnyttes også. F.eks. opdrættes nu laks i Hirtshals i overdækkede, lukkede bassiner hos virksomheden Danish Salmon. Byens viden om fiskeopdræt og den forskning, der foregår i forskningsinstitutionen Nordsøen Forskerpark, har befordret udviklingen.

Hvilke af de danske havne, der klarer sig bedst i konkurrencen, afhænger ikke alene af transportmarkedet, geografisk placering og investeringer i nye faciliteter, landarealer og logistiktilbud.

Det afhænger også af politisk bevågenhed.

Her spiller EU en væsentlig rolle. EU udpeger såkaldte TEN-T, prioriterede infrastrukturnetvæk.

Jernbanen til Hirtshals og motorvej E 39 til Danmarks nordvestligst beliggende havn har fået en sådan status.

Det betyder, at EU prioriterer investeringer via sine infrastrukturfonde, som gør det endnu lettere for Hirtshals at blive indfaldsport for omfattende transporter fra Norge til Mellem- og Sydeuropa. Dermed kan vi også selv investere i større tillid til fremtiden, forklarer direktør ved Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen.