Det er Harry Styles’ ilddåb, solodebuten fra drengen, der overlevede sit medlemskab af det astronomisk succesfulde boy band One Direction. Coveret varsler, at der er nyt på færde. Et close-up af en foroverbøjet Styles, ryggen besat med vandperler og vendt mod kameraet. Det er langt fra de poserede, fanplakat-agtige 1D covers.
I stedet minder »Harry Styles« coveret mere om Frank Oceans »Blonde« og Beyoncés »Lemonade« covers, hvorpå begge popkunstnere skjuler deres ansigter. Ligesom dem forsøger Styles at holde balancen mellem at bevare mystikken og give nok af sig selv til sine fans. Han vil give illusionen om at invitere publikum ind i intimsfæren, hvor vi kan spotte fregnerne på hans skuldre, men han vil også opretholde imaget som en uopnåelig, uregerlig (rock)stjerne.