Verdens største ørige, Indonesien, ønsker nu at sætte tal på, hvor mange øer nationen rent faktisk består af.

I 2010 fastslog den indonesiske kortstyrelse på baggrund af en omhyggelig og flerårig optælling, at det 1,9 mio. kvadratkilometer store land i Sydøstasien består af præcist 13.466 øer.

Få år tidligere havde en anden national myndighed imidlertid fastslået ø-tallet til hele 18.307.

Det høje talt skyldtes imidlertid, at man baserede sig på satellit- og luftfotos, hvorfor man uundgåeligt kom til at medtage rev og tidevands-småøer, der bliver overskyllet ved storm og højvande.

Med nu vil indoneserne altså havde det præcise overblik, ikke mindst for at kunne stå stærkere over for nabolandene, hvis det skulle komme til territoriale stridigheder.

Hvilket bringer os videre til det oplagte følgespørgsmål: Hvor mange øer er der egentlig her i vores eget og noget mere beskedne nordeuropæiske ørige?

Svaret er: Man aner det ikke. Hvilket på den ene side skyldes et definitionsspørgsmål: Hvad er en ø? På den anden side skyldes det, at ingen danske myndigheder har det detaljerede overblik.

I første omgang er det ikke vanskeligt at finde svar på, hvor mange beboede danske øer, der findes. Dem er der ifølge Statistisk Årbog 78 af herhjemme, naturligvis med Sjælland som den mest befolkningsrige og småøer som Fænø og Trekroner som de mindst beboede, nemlig med én beboer hver.

Næste spørgsmål lyder: Hvor mange navngivne øer findes der herhjemme?

Allerede her opstår en mindre usikkerhed. Ifølge de seneste data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, hvor man registrerer danske stednavne, er tallet 419. Men heri indgår efter alt at dømme omkring 30 navngivne øgrupper, hvorfor antallet af navngivne danske øer må formodes at ligge på omkring 390.

Men hvor mange øer, navngivne som unavngivne, er der så alt i alt herhjemme?

»Det ved vi simpelthen ikke,« siger Flemming Hjorth Jensen, der er topograf i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

»I vores data anvender vi normalt ikke begrebet ø, kun begrebet kystlinje. Hvis en kystlinje omslutter et areal større end 100 kvadratmeter, så tager vi det med i vores data, men ikke nødvendigvis som en ø,« fortsætter han.

Dansk Wikipedia fastslår dog, at der i Danmark findes »omkring 1.419 øer på over 100 kvadratmeter«. I en fodnote henvises til Kort- og Matrikelstyrelsen, men det eksisterer ikke længere som selvstændig styrelse, og tallet kan ikke længere bekræftes.

Ifølge Lars Bendix Poulsen, specialkonsulent i Naturstyrelsen, svinger antallet af unavngivne danske holme og småøer imidlertid. Temmelig kraftigt endda. Alene fra 1990 til 2008 blev Danmark 127 unavngivne småøer rigere.

Naturstyrelsen har af ressourcemæssige årsager ikke fulgt op på dataindsamlingen siden. Alligevel er man interesseret i at få oplysninger om nye holme og småøer.

»Vi skal håndhæve statens ejendomsret, der følger af Jyske Lov. Og den siger bl.a., at det som ingen tilhører, tilhører Kongen,« forklarer Lars Bendix Poulsen.

Når Naturstyrelsen har registreret en ny ø, bliver den forsynet med matrikelnummer og erklæret for statens ejendom, og det har en positiv effekt. For så kan man frit overlade den til naturen og dermed som et refugium for fugle, planter, insekter og andre smådyr.

Det skete bl.a. i 2011, da lokale opdagede en nyopstået og let bevokset holm på cirka 250 kvadratmeter i Horsens Fjord.

Det skete også da man for en halv snes år siden genskabte Bølling Sø i Midtjylland, hvorved der i det overskyllede område opstod en række mindre øer, der fungere som rævefri fuglereservater.

Til gengæld erklærer man ikke selv store sandbanker for permanente øer og dermed statens ejendom, hvis de med jævne mellemrum bliver overskyllet.

Det gælder bl.a. den flere kvadratkilometer store sandbanke Søren Jessens Sand vest for Fanø. Den er oftest tørlagt, men under stormfloder overskylles den.

Noget tilsvarende gælder den endnu større og i øvrigt voksende sandbanke Koresand sydvest for Mandø.

Intet under, at de officielle danske ø-myndigheder på det nærmeste lider af ø-kuller.