Chefen for WHO er en stærk og moderigtig afrikansk kvinde. Hendes homoseksuelle kunstnersøn bor i New York og er kæreste med en jødisk fyr. Den onde direktør i WHO er russer med pindsvinehår og lavt tyngdepunkt, og en anden skurk er en mafiøs italiener med en ægte italiensk bimbo af en trofækone. Der er en gæv dansk kvinde, der klarer både mand og barn og hårdt arbejde, og som meget apropos læser Albert Camus´ moderne klassiker »Pesten«, og som i øvrigt har en grønlandsk far, der er læge. Og der er hendes mand, der er en hashrygende sjuft, og så har vi ikke røbet for meget.

Jo, den får på alle etniske og andre tangenter i det brogede persongalleri, der befolker Hanne-Vibeke Holsts nye, store spændingsroman, »Som pesten«. Og som titlen allerede mere end antyder, er det noget med sygdom, det handler om. Nærmere betegnet en pandemi – og det vil sige en verdensomspændende, dødelig epidemi – der i begyndelsen, som sådan nogle er, er lokal, men som vokser og vokser og gør verden angst og desperat.