Siden Kina for seks-syv år siden overtog Japans rolle som klodens næststørste økonomi, er mediernes fokus i stigende grad flyttet fra Tokyo mod Beijing.

Alligevel er interessen for sushiens, haikudigtenes og mangaens nation usvækket og nærmest voksende. Hvilket understreges af de senere års voldsomt stigende turiststrømme mod Japan, herunder af danskere.

I sin både underholdende, oplysende og letlæste antologi eller essaysamling »Seikatsu – japansk hverdag« sparker journalisten og
japankenderen gennem mere end 30 år Asger Røjle Christensen døren ind til et ørige, som på én gang virker gådefuldt og forunderligt dragende på de fleste vesterlændinge.

Hvem er de, disse let mærkværdige og perfektionistiske japanere, der ofte formummer sig bag ansigtsmasker, og hvad er det for et enestående kæmpesamfund af gamle traditioner og avanceret teknologi, de har opbygget?

Svaret får man ikke ubetinget i den smukke bog. Dertil er den for fragmenteret. Til gengæld byder den med sine 38 indsigtsfulde og ofte underfundige punktnedslag i alt fra den respektindgydende japanske køkultur til risbollens eller onigiriens nærende glæder på en lang række fascinerende indblik i japansk hverdagsliv.

Heldigvis er forfatteren ikke næsegrus af beundring over alt japansk, men er også i stand til at iagttage samfundet derude gennem kritiske og nuancerede briller.

Vi får således forklaringen på, hvorfor japanerne, trods deres omfattende eksport af bl.a. biler og elektronik, ofte er så umanerligt ringe til engelsk, eller hvorfor de kan finde på at indrette børnehaver direkte under hævede motorveje og i det hele taget har hængt et virvar af grimme elledninger op i master i byerne.

Men der bydes også på overraskende interessante indblik i japanernes privatsfære. Et godt eksempel er kapitlet om den japanske husmors tildeling af stadigt færre lommepenge til ægtemanden.

I Japan har manden typisk fuldtidsarbejde (ofte 12 timer dagligt), mens konen ofte går derhjemme og passer hus og børn. Hver måned afleverer han hele sin løn til hustruen, som derefter tildeler sin hårdtarbejdende mand et beløb i lommepenge.

I de senere år har beløbet imidlertid været faldende og udgør nu i gennemsnit knap 38.000 yen, svarende til godt 2.000 kr. Om måneden. Dette beløb skal manden derefter få til at strække til en måneds frokoster, kaffe, smøger og fyraftensøl.

Asger Røjle kan imidlertid oplyse sine undrende læsere, at husmødrene samtidig er begyndt at tildele sig selv et stigende månedsbeløb, der tilmed overgår mandens, som til gengæld ofte kan drage fordel af en »skyggeøkonomi« i form af mindre udbetalinger på arbejdspladsen af kontantbeløb, som hustruen ikke nødvendigvis får nys om.

Den slags er det vældig interessant at have med i baghovedet, hvis man en dag endelig måtte få fornøjelsen af at skridte gennem en af Tokyos myldrende metrostationer med dens horder af målrettede og anonymt udseende kontormænd i habit, slips og med mappe på slæb.

Er der slet intet at brokke sig over? Næsten ikke. Det skulle da lige være, at bogsiderne 33 til 48 er indrykket to gange i det eksemplar, som denne anmelder fik i hånden. Eller at visse af bogens mange fotografier bærer vel meget præg af at være optaget i relativ hast på en smartphone.

Titel: Seikatsu  – japansk hverdag
Forfatter: Asger Røjle Christensen. Sider: 258. Pris: 250 kr. Forlag: Turbine