For tre år siden opgav Karsten Dybvad at have eget kontor. Nærmere bestemt var det hans sekretær, som tog beslutningen. Ifølge Dansk Industris 61-årige direktør hang det sammen med, at han aldrig var der. Hvis der ikke var møder i Industriens Hus, var han ude blandt de 10.700 virksomheder, som han repræsenterer. Ifølge en ekspert, er det også en af grundene til, at han er den eneste erhvervsrepræsentant i top ti af årets magtanalyse, mens erhvervslivet overordnet rasler ned.

Karsten Dybvad er en stemme for dansk erhvervsliv - og det er i et kor med færre stærke røster.