BRUXELLES: Søren Pind (V) var i centrum på en helt anden måde, end han ønskede, da den danske justitsminister fredag var i Bruxelles for at tage hul på halvandet års kamp mod uret, der skal sikre, at Danmark fortsat vil kunne deltage i det europæiske politisamarbejde Europol.
Selv var Søren Pind (V) ganske pessimistisk efter mødet med sine kolleger. Først og fremmest fordi forhandlingspartneren i form af EU-Kommissionen i udgangspunktet er modstander af den slags særaftaler, som Danmark har brug for.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
»Der var en tilkendegivelse fra Kommissionen, som jo desværre ikke kom overraskende, og som lød, at det anså de for at være overordentligt vanskeligt. Men som det blev sagt: Nu må vi jo se,« sagde Søren Pind efter mødet og kaldte det for en »gordisk knude«.
EU-kommissær Dimitris Avramopoulos, der deltog i mødet på vegne af EU-Kommissionen, kan dog ikke genkende, at han skulle have været så afvisende.
»Det, jeg sagde, var, at vi respekterer det danske folks demokratiske dom, og det eneste, jeg tilføjede, var, at ja, det vil medføre nogle problemer i den måde, som Europol fungerer på. Men vi er her for at finde måder, så vi kan undgå de problemer,« siger Avramopoulos, da Berlingske får fat i ham efter mødet.
Han vil dog ikke svare på, om EU-Kommissionen vil kæmpe for, at Danmark kan blive i Europol, fordi der ikke er kommet nogen anmodning fra Danmark endnu.
Da Danmark i perioden 2001-2006 forhandlede fire parallelaftaler på plads med EU-Kommissionen - og samtidig fik afslag på to parallelaftaler - gjorde Kommissionen det samtidig klart, at parallelaftalerne med Danmark var af ekstraordinær og midlertidig karakter, og at sådanne alene kunne accepteres, hvis de var i hele EUs interesse.
Det blev ved den lejlighed også understreget, at løsningen på langt sigt måtte være, at Danmark gav afkald på sit retsforbehold.
Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, medgiver da også, at det bliver vanskeligt. Ikke mindst fordi halvandet år er meget kort tid til at lande sådan en aftale.
»Usikkerheden er den samme som før afstemningen omkring, hvad der kan lade sig gøre, og inden for hvilken tidsramme det kan lade sig gøre. Der er virkelig mange ting på en politiske dagsorden, og selv om det er åbenlyst vigtigt for Danmark, så kommer det jo ikke på toppen af dagsordenen i Europa. Hvor det i 1992 var det sådan, at de andre var afhængige af Danmark (for at Maastricht-traktaten kunne træde i kraft, red.), så er det her et rent dansk spørgsmål. Derfor er det usikkert, hvordan andre lande vil tage imod, at Danmark gerne vil være med i Europol på den svære måde,« siger Margrethe Vestager.
Hun tilføjer, at alene juraen i, hvordan det eventuelt kan lade sig gøre, er »svær«.
En diplomat fra et af de større EU-lande er også relativ kritisk over for Danmarks muligheder.
»Danmark har sagt nej, så det er Danmarks problem. Nu må I komme på banen med et udspil, for det er ikke vores problem,« siger diplomaten.
Formandskab rækker hånden frem
Hos Luxembourgs EU-formandskab bliver hånden dog rakt frem. Luxembourgs vicepremierminister, Étienne Schneider, siger, at de 27 andre EU-lande ønsker, at Danmark kan blive i Europol.
»Det ser vi gerne, men Danmark vil skulle acceptere flere betingelser,« siger han og tilføjer, at »intet er nemt her i Bruxelles.«
Også fra Holland, der overtager EU-formandskabet efter nytår, er meldingen, at man vil se “konstruktivt” på det, hvis der kommer en anmodning fra Danmark, men at det nu er op til Danmark at tage næste skridt.
Fra Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon, kommer den klareste opbakning.
»Jo flere lande, der arbejder sammen i Europol, jo bedre er det, for det handler i den grad om udveksling af information. Det nytter ikke noget at have 80 procent af puslespillet, hvis det er de sidste 20 procent, som er afgørende. Så det er vigtigt at have alle ombord for informationsudvekslingen,« siger han.
Også EUs antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, vil være ked af at vinke farvel til Danmark i Europol og i den udvidede fælles europæiske terrorbekæmpelse, som Danmark heller ikke umiddelbart kan være med i:
»Vi har brug for Danmark. Jeg ved, hvor engageret Danmark har været de seneste år i kampen mod terrorisme. Jeg har arbejdet tæt sammen med dem, så jeg ville have ønsket at se dem endnu mere involveret i vores fælles arbejde. Men det er folkets beslutning, så hvad kan jeg sige.«
Europol bliver i foråret 2017 overstatsligt, når ny Europol-lovgivning træder i kraft, og dansk politi vil derfor ikke længere kunne deltage, hvis det ikke lykkes Danmark at få en særaftale inden. Den endelige ikrafttrædelsesdato bliver enten den 1. april eller den 1. maj 2017.