Halv milliard på vej til danske it-iværksættere
Ventureselskabet Northcap har de første 325 millioner klar i en ny fond og er begyndt at se sig om efter investeringer i it-virksomheder.
Ventureselskabet Northcap har de første 325 millioner klar i en ny fond og er begyndt at se sig om efter investeringer i it-virksomheder.
Danske it-iværksættere er blandt investeringsmålene i en ny fond på foreløbig 325 millioner kroner, som ventureselskabet Northcap Partners står bag. Allerede nu er anden runde af kapitalrejsningsprocessen i gang, og målet er at nå op på en samlet pose inveseringspenge på en halv millard kroner. Det skriver dagbladet Børsen.
- Vi går i gang med at investere med det samme og er allerede i gang med at kigge på et par konkrete virksomheder, vi gerne vil investere i, siger Thomas Weilby Knudsen, partner i Northcap Partners, til Børsen.
Northcaps tidligere fond er fra 2005, og da man som tommelfingerregel sætter en fonds levetid til 10 år, foretager man kun nye investeringer i de første fire år for at være nogenlunde sikker på, at man kan nå at have solgt virksomhederne med profit, når 10-årsdagen oprinder.
Finanskrisen var ikke bare nænsom ved Northcap - faktisk opnåede porteføljeselskaberne en årlig vækst i årene 2007, 2008 og 2009 på 90 procent.
Når Northcap skal ud at finde virksomheder, som man ønsker at investere i, går jagten efter danske og svenske software- og it-servicevirksomheder med en omsætning mellem fem og 50 millioner kroner.