Sydkoreanerne har læst på lektien. For hvordan kunne det ske, at man lige pludselig i 1990erne så en libysk leder i form af Muammar Gaddafi blive en blid og meget samarbejdsvillig diktator, efter at hans land i mere end 10 år havde været udsat for sanktioner efter en række terroraktioner, Libyen stod bag.

Bombningen af det amerikanske fly Pan Am over den skotske by Lockerbie i 1988 var den mest berømte. Men også terroraktionen i Berlin i 1986, hvor også amerikanere mistede livet, fik sanktionerne til at hagle ned over det nordafrikanske land. Men pludselig skiftede Gaddafi kurs.