Den Oscar-vindende skuespillerinde Jennifer Lawrence er et af ofrene for hackeren, der hævder at være besiddelse af stjålne og særdeles intime fotos af stjernerne - herunder sangerinden Rihanna, supermodellen Kate Upton og skuespillerinden Kirsten Dunst.
Det skriver NY Daily News.
Billederne er angiveligt offentliggjort på et engelsk billedforum i løbet af søndagen. Her har hackeren angiveligt krævet donationer via PayPal for at vise videoen.
Det stopper ifølge Daily Mail dog ikke ved intime fotos. Ifølge det engelske medie har hackeren bekendtgjort, at han også er i besiddelse af en video med Jennifer Lawrence.
Jennifer Lawrences talsmand skrev søndag på Twitter, at man har kontaktet nødvendige myndigheder, og at dem, der offentliggør de stjålne fotos, vil blive retsforfulgt.
Los Angeles Politi siger til Huffington Post, at man ikke har kendskab til sagen på nuværende tidspunkt.