Det var i strid med principperne om saglig forvaltning, da Søren Pind (V) i sin tid som justitsminister lovgav med en forventning om at få en buste eller statue af den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan i bytte.
»Det må man ikke,« siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, og uddyber:
»Som minister har man pligt til udelukkende at handle sagligt, og det betyder, at man kun arbejder ud fra kriterier, som er fagligt eller politisk begrundede i relation til det ressort, man sidder med«.
Udmeldingen kommer, efter at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i et interview med Berlingske har fortalt, at hans fejde med Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), bunder i, at han i sin tid som justitsminister lavede ny lovgivning om overvågning mod til gengæld at få lov at rejse en statue eller en buste af Ronald Reagan ved Sankt Annæ Plads i København.
I interviewet med Berlingske fortalte Søren Pind, at overborgmesteren opsøgte ham og efterspurgte hjælp til lovgivning, som ville muliggøre kameraovervågning af almene boligbyggerier. I forlængelse heraf spurgte Frank Jensen – ifølge Søren Pind – om tjenesten kunne gengældes.
Derfor bad Søren Pind, som udover at være minister også er præsident for den private interesseorganisation Det Danske Ronald Reagan Selskab, om lov til at rejse en statue eller buste af den tidligere præsident i København.
»Jeg troede, at jeg havde sagt noget, som han ikke kunne,« forklarede Søren Pind til Berlingske. På Twitter har Pind efterfølgende uddybet, at Frank Jensens svar til den lidt anderledes byttehandel lød:
»Det er i orden, kammerat!«
Det var imidlertid kun Søren Pind, som overholdt sin del af den påståede byttehandel, og mens Pind sikrede overborgmesteren en ny overvågningslov, er det københavnske byrum fortsat blottet for Ronald Reagan.
Overborgmester Frank Jensen kan ikke genkende Sørens Pind fremstilling og har over for Berlingske afvist at have indgået en studehandel med ministeren.
I kølvandet på historien spurgte en journalist fra Politiken Søren Pind på Twitter, om han ville have gennemført den omtalte overvågning, hvis ikke han var blevet stillet statuen i udsigt.
Til det svarede Søren Pind:
»Nej. Det var en svær sag for mig, for gruppen mm. Jo, netop derfor jeg bad om noget svært, som ville bringe mig ud af kniben.«
Men når en borgmester kommer til en minister og beder om et initiativ, skal ministeren vurdere initiativet politisk og fagligt, fastslår Sten Bønsing.
I den overvejelse kan ministeren ikke lægge vægt på, om han eller hun får noget til gengæld, som intet har med ministeriets opgaver at gøre, forklarer forvaltningsretsprofessoren:
»Og det er jo ikke sådan, at Søren Pind som justitsminister eller forskningsminister har som opgave at få lavet buster af tidligere amerikanske præsidenter.«
Hvilke regler overtræder han?
»Det er principperne om saglig forvaltning, det, der fra gammel tid blev kaldt for magtfordrejningslæren – det lyder bare så voldsomt. Dette betyder, at man skal lægge vægt på nogle kriterier, når man træffer beslutninger, som holder sig inden for det, ministeriet skal beskæftige sig med,« siger han.
Sten Bønsing bliver bakket op af Bente Hagelund, rektor på Folkeuniversitetet og underviser i forvaltningsret.
Hun oplyser, at man sagtens kan forestille sig relevante byttehandler, hvor begge parter ønsker og får noget, som ligger inden for deres respektive ressortområder:
»Men i denne sag inddrager Søren Pind et ønske fra privatsfæren, som er irrelevant og usagligt både i forhold til spørgsmålet om overvågning i almene boligområder og i det hele taget i hans embede som først justitsminister og siden uddannelses- og forskningsminister,« siger Bente Hagelund.
Hun hæfter sig ved, at Søren Pind sender sin forespørgsel til overborgmesteren på papir med ministeriets logo og mener, at det er en sammenblanding af interesser:
»En ting er, at Søren Pind måske i et øjebliks ubetænksomhed har fremført ønsket på deres første møde, da han og Frank Jensen drøftede overvågningen, men når han efterfølgende gentager det - og på ministeriets brevpapir - bliver det problematisk. På den måde udnytter han sin position som minister til at fremme helt private formål,« siger Bente Hagelund.
Her er den skriftlige korrespondance mellem Søren Pind og Frank Jensen
Søren Pind afviser eksperternes kritik. I et skriftligt svar til Berlingske forklarer han:
»Rigsretten afklarer, hvad der er lovlig og ulovlig adfærd for en minister - ikke såkaldte eksperter. Og mig bekendt er ministres skøn over, hvilke lovforslag de vil fremsætte helt frit i forhold til Grundlovens paragraf 21. Med andre ord er synspunktet det rene vrøvl og en påstand taget frit ud af luften.«
Ministeren tilføjer, at han igennem ti år underviste i forfatningsret på Københavns Universitet, blandt andet som ekstern lektor.
Samtidig gør Søren Pind opmærksom på et tweet fra Alternativets Carolina Maier:
Det skal imidlertid ikke opfattes, som om hun er parat til at slå en studehandel af, forsikrer hun Berlingske:
»Det er ren gas, og det er også derfor, jeg laver den blinkende smiley. Det ved Søren Pind også, for han svarede tilbage med en smiley«.