Når private investorer går ned i banken for at handle beviser i investeringsforeninger, betaler de særskilt for bankens præsentation af produkterne. I første omgang betales pengene ganske vist af investeringsforeningerne til bankerne for at varetage kontakten til investorerne og formidle deres fonde, men provisionen trækkes senere direkte fra medlemmernes opsparing.

Nu sætter analysefirmaet Morningstar i en ny analyse tal på provisionerne, der i 2010 udgjorde sammenlagt 2,4 milliarder kroner. For en opsparing på én million kroner svarer det til cirka 6.000 kroner hvert eneste år.

»Helt grundlæggende giver det god mening at betale bankerne for at rådgive danskerne om investeringsforeninger, fordi det i forvejen er her, mange investorer henvender sig. Men vi er selv blevet overrasket over, hvor meget investeringsforeningerne, og dermed investorerne, reelt betaler i provision,« siger chefanalytiker hos Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen.

De 2,4 milliarder kroner i såkaldt markedsføringsprovision udgør næsten halvdelen af de 5,5 milliarder kroner, som de 820.000 medlemmer af danske investeringsforeninger sidste år betalte i omkostninger, viser opgørelsen fra Morningstar, der offentliggøres i dag. Provisionens størrelse fremgår ikke særskilt af foreningernes opgørelse af de årlige omkostninger, men kan typisk findes i årsberetningerne.

De nye tal møder kritik fra professor i økonomi på Aarhus Universitet Tom Engsted:

»Det er alt for meget, at næsten halvdelen af investeringsforeningernes gennemsnitlige omkostninger skal gå til at betale bankerne for overhovedet at hive produkterne ned fra hylden,« siger professoren, der i januar var medforfatter på en analyse fra Penge- og Pensionspanelet, der også kritiserede omkostningsniveauet i investeringsforeningerne.

Mere salgstale end rådgivning

Tom Engsted mener ikke, at bankerne udfører reel rådgivning for de mange penge:

»Det kan godt være, at bankerne kalder det rådgivning, men i praksis er det jo ikke det, som sker. Går du som kunde ind i Jyske Bank, bliver du tilbudt at købe Jyske Invest. Det samme sker, hvis du går ind i Danske Bank eller Nordea, hvor du også bliver tilbudt deres egne foreninger. Der er ikke tale om rådgivning, der er tale om salg,« siger han.

Hos Investeringsforeningsrådet vil direktør Jens Jørgen Holm Møller ikke afgøre, om provisionens størrelse er i orden:

»Investeringsforeningerne har brug for distribution og kvalitet i rådgivningen. Som betaling for de ydelser betaler foreningerne så et honorar til bankerne. Jeg kan ikke vurdere, om størrelsen af provisionen er rimelig eller ej, men i sidste ende er det den enkelte forenings ansvar at sikre sig, at den får tilstrækkeligt for pengene.«

Han fastholder dog, at investorerne får et reelt udbytte:

»Distributøren, typisk et pengeinstitut, skal jo stå til rådighed for investorerne, når de har brug for rådgivning. Det kræver, at rådgiverne sætter sig ind i alle de enkelte foreningers afdelinger og lærer at bruge dem over for forskellige kunder med forskellige behov.«

Efterlyser valgmuligheder

Det er dog ikke alene provisionens størrelse, der får skældud. Også det faktum at alle skal betale uanset om de benytter bankens rådgivning eller selv handler  mødes af kritik:

»Jeg synes, der burde være en valgmulighed for de kunder, som klarer sig selv og ikke har brug for denne såkaldte rådgivning,« siger professor Tom Engsted og bakkes op af Morningstars chefanalytiker.

Investeringsforeningsrådets direktør vil dog ikke forholde sig til muligheden for større valgfrihed:

»Det er ikke en fælles overvejelse, branchen skal gennemføre. Det vil være op til de enkelte foreninger,« siger Jens Jørgen Holm Møller.

Den samlede analyse og målemetoderne bag kan læses på www.morningstar.dk.