En nervepirrende krig om hvem der skal være den fremtidige ejer af FIH Erhvervsbank er fortsat ikke afgjort, erfarer Business.dk.
Der er to grupperinger, som ønsker at købe banken. I den ene lejr er pensionskæmperne ATP og PFA, og i den anden er kapitalfonden Triton sammen med AP Pension, PKA, Sampension og Industriens Pension. Intet resultat af bankauktion
Læs også: TV2: ATP og PFA løber af med FIH Erhvervsbank
Intet resultat af bankauktion
Den nuværende FIH-ejer, boet efter den kollapsede islandske storbank Kaupthing, har med hjælp fra investeringsbanken Morgan Stanley afholdt en decideret auktion over banken. Ifølge TV2 Finans er det ATP og PFA der er løbet af med sejren, men den udmelding kan ikke bekræftes af nogen af parterne i handlen.
Business.dk erfarer, at islændinge til formiddag har afholdt møder på Hotel Hilton i Kastrup lufthavn med begge budgrupper, og at byderne nu har forladt hotellet, og overladt islændingene til at afgøre, hvem der skal løbe af med banken.
Læs også: FIH værdiløs om 22 dage
Salget kompliceres voldsomt af, at ejerskabet til FIH-aktierne er ret kompliceret. Alle aktierne er ejet af boet efter Kaupthing, men kort før banken kollapsede i oktober 2008 blev alle aktierne pantsat til den islandske Nationalbank, Sedlabanki, som sikkerhed for et lån på 500 mio. euro, eller 3,7 milliarder kr. Og Sedlabanki sidder stadig med de pantsatte aktier. Stor forskel på købstilbud.
Stor forskel på købstilbud
Ifølge Business.dks oplysninger kan de to bud på FIH ikke umiddelbart sammenlignes. For ATP og PFA har budt den højeste pris, som vil sikre at Sedlabanki får sine 500 mio. euro igen. Den anden budgruppe har afgivet et bud der umiddelbart er lavere, men hvor Kaupthing-boet kan få flere penge, hvis FIH de kommende år klarer sig godt. Og det er Kaupthings bobestyrere overbeviste om vil være mest attraktivt set med deres øjne, da de vurderer at FIH vil kunne tjene gode penge de kommende år.
Derfor er der angiveligt voldsom intern uenighed blandt islændingene, for Sedlabanki foretrækker buddet fra ATP og PFA, mens de ansvarlige for Kaupthings konkursbo klart foretrækker det alternative bud, og derfor har blokeret for en aftale, der ellers principielt set var forhandlet på plads i går aftes, med ATP og PFA som sejrherrer. Måske afgørelse i dag
Måske afgørelse i dag
En løsning på konflikten kan måske allerede ske i dag, men tidsplanen er højst usikker. Blandt andet erfarer Business.dk at bestyrelsen for PFA for 14 dage siden godkendte, at pensionsselskabet gik videre i forhandlingerne med at købe FIH, men endnu ikke har godkendt et køb.
Læs også: Staten har vetoret ved FIH-salg
Umiddelbart tippes ATP og PFA dog fortsat af flere iagtagere til at have de bedste kort på hånden i FIH-kampen. Blandt andet fordi ATP for flere år siden gav FIH en kassekredit på ikke mindre end 15 milliarder kr., som blev sikret ved en særlig datterbank. En kassekredit, der formelt udløber i denne måned. Og PFA's topchef, Henrik Heideby, har et ganske stort kendskab til FIH, som han tidligere har været adm. direktør for.
Angiveligt skal FIH have en ny ejer senest 30. september, da det ifølge flere medier er en betingelse for, at banken kan have en livsnødvendig individuel statsgaranti fra Finansiel Stabilitet på 50 milliarder kr.