Nettoposerne klirrer, mens de bevæger sig fra Klampenborg Station, gennem den Røde Port, forbi Peter Lieps Hus, langs med skrigene fra Dyrehavsbakken, i retning mod Eremitageslottet, inden de klirrerne poser, og de flere tusinde gymnasieelever, der bærer dem, gør holdt i Ulvedalene midt i Dyrehaven.

Fredag er der »Putte-fest i Dyrehaven«, en selvbestaltet fest, hvor de fleste gymnasier i Hovedstadsområdet kommer for at byde de nye 1. g’ere velkommne.

De to 18-årige venner Poul Falk og Gustav Lauritzen diskuterer deres forventninger til dagens fest:

»Putterne, de skal tegnes på. Det er helt sikkert. Og så kommer der forhåbentligt nogle med en af de der Soundbox, der er blevet så populære, så festen kan blive rigtig vild,« forudser Poul.

»Så jeg håber bare på en sindssyg fest. Det bliver pissevildt,« stemmer Gustav i.

»Om vi tager vores affald med tilbage? Ja da,« siger Gustav, han bliver afbrudt af Poul:

»Lad os nu være ærlige, det gør vi jo ikke, og det ved du også.«

»Ja, det ved jeg,« medgiver Gustav.

De to har taget turen til Dyrehaven fra Helsinge og har tænkt sig at bruge dagen som opvarmning til en bytur senere.

»Jeg har store forventninger. Jeg har pjækket fra skole for at være her i dag. Sidste år var her næsten 10.000 mennesker – det er jo for vildt,« siger Gustav.

Det første, den store flok gymnasieelever møder, da de kommer ud i lysningen ved Ulvedalene, er et Røde Kors samarit-telt, en politistation indrettet i en forvokset Campingvogn, SSP-medarbejdere fra de omkringliggende kommuner og Natteravnene i deres gule jakker:

»I år har vi fordoblet vores tilstedeværelse, så vi er 30 mand herude. Det har vi gjort, fordi vi vurderede, at det er det, der skal til for at løse opgaven. Vores opgave er at drage omsorg ved at sørge for en god fest. Det gælder, hvis der er nogle, der bliver uvenner eller bliver for fulde,« siger Claus Staunstorp Nilsson, der er chef for Natteravnene.

Fest uden udstyr

De unge forskanser sig på bakkerne rundt i Ulvedalene i klynger med folk fra deres egne gymnasier.

Er der faste pladser?

Fire gymnasieelever fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole råber i munden hinanden for at forklare det sirligt udtænkte fordelingssystem:

»Altså den her bakke, det er vores. Den, der ved det smadrede træ, det er OG (Ordrup Gymnasium, red.), den der ved de høje træer er GG (Gefion Gymnasium, red.). Så plejer Lyngby HTX at sidde derhenne, og ØG (Ørregaard Gymnasium, red.) sidder dér

. CG, EG og OEG (hhv Christianshavns-, Espergærde- og Ørestad Gymnasium, red.) sidder på den store høj dér. Og nå ja så sidder »Rys« (Rysensteen Gymnasium, red.) dér.« De fire venner peger på kryds og tværs, mens de forklarer, hvor de forskellige gymnasier hører til.

Det er tradition, at man holder sin plads, og det skal ikke ændres. For som de fire venner forklarer, er der dårligt mobilsignal, så det er vigtigt at vide, hvor ens venner sidder.

Her er ingen madboder, fadølsudskænkning eller mobile toiletter. Her er kun, hvad de unge selv tager med. Og det vil sige, at der også er skrald og affald, der skal med tilbage eller i en af da to opstillede affaldscontainere. Det var netop skrald, der var årsag til, at Dyrehaven efter sidste års Putte-fest så svært tømmermændsramt ud. Det fik meget mediedækning, og derfor er de fleste af landets store medier også tilstede i dag.

»Det er TV2, der står dér og filmer, lad os løbe derhen og komme med på tv,« siger én dreng til en anden, inden de stikker løb i retningen af kameraholdet. Og det er ikke uden grund, at medieopbuddet er stort fredag.

Sidste år skabte den store drukfest med næsten 10.000 unge deltagere endog meget stor opmærksomhed.

Således måtte hele 180 deltagere i løjerne forbi samaritter i Dyrehaven, mens 14 unge pga. druk og stoffer måtte på hospitalet. To elever havde så livstruende forgiftninger, at de ikke kunne trække vejret og måtte i respirator En enkelt nystartet 1.g-elev på 16 år fra Rysensteen Gymnasium i København svævede i livsfare med en promille på fire.

Festen er blevet boykottet eller opfordret boykottet fra flere af landets rektorer, ligesom også foreningen af Danske Gymnasier har udsendt en pressemeddelelse, hvori de opfordrer eleverne og deres forældre til at boykotte puttefesten i Dyrehaven.

»Sidste år var for meget, ganske enkelt. Vi er bange for, at de unge mennesker kommer galt afsted. Vi har ikke tiltro til, at der er styr på det ude i Dyrehaven. Derfor er vi nødt til at sige til forældrene, at de skal tænke sig om og eventuelt forbyde deres unge mennesker at tage derud,« fortalte formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen til Berlingske forleden.

Og netop med sidste år i mente og for at være bedre forberedte, hvis der skulle ske noget, har samaritterne udvidet mandskabet, så de tæller 15 mand mod fire sidste år:

»De unge kommer til os med alt fra forstuvede ankler til, at de er blevet for påvirkede. Vi skal være med til at skabe den tryghed for de unge, så de ved, at hvis der sker noget, er vi her og kan hjælpe,« forklarer Frank Praefke, der arbejder for Røde Kors og leder det samarithold, der fredag er i Dyrehaven.

Hos Natteravnene har man taget notits af, at der har været meget kritik af arrangementet fra rektorernes side, men det blander de sig ikke i, forklarer Natteravnenes chef Claus Staunstorp Nilsson.

»Når der er flere tusinde gymnasieelever, der drikker sig fulde og holder fest, så kan der opstå situationer, hvor de har brug for os – og derfor er vi her. Vi forholder os overhovedet ikke til kritikken fra blandt andre rektorer.«

Hos Natteravnene kan de unge få en flaske vand, og et kondom, men ikke bolcher, som de plejer at have i lommerne. I aften er der Mentos til unge for at undgå, at der bliver smidt bolchepapir i Dyrehaven, forklarer Claus Staunstrup Nilsson.

Sølvput eller gulvput

De omkring 6.000 unge, der er mødt op til dagens fest, lader ikke til at tage notits af kritikken af deres opførsel sidste år eller opfordringerne til boykot. Allerede efter få timer flyder det med glasflasker, plasticposer og kapsler. Dåserne tager de mange pantsamlere, der også er mødt op, sig af.

De unge har mere travlt med at tegne på hinanden med sprittuscher end med at rydde op efter sig. Nogle er så overtegnede, at de helt opgiver at flygte, når deres venner kommer med sprittuschen.

En ung pige må bøje sig og acceptere, at hendes ven tegner hende i hovedet. Hun udstøder et hvin, da en selfie afslører, at hun har fået en stor tissemand midt i panden.

Der er ingen regler for, hvad de unge må skrive på hinanden, så flere har fået hagekors, Hitler-overskæg, LTF og KKK skrevet midt i panden. De fleste nøjes med at skrive mere lødige ting som PUTTE og et klassetrin. Der er mening med galskaben. Nina Fæster, 18 år, fra Gefion Gymnasium, forklarer:

»Som 3. g’er må du tegne på alle, som 2. g’er må du tegne på 1. g’ere, og som 1. g’er må du ikke tegne på nogen, overhovedet.« Men det hele handler om, hvad du skriver eller tegner på dem.

»Hvis en put (1. g’er, red.) er rigtigt sød, så spørger jeg ham, om vi skal spille kryds og bolle. Så tegner jeg et kryds og bolle-spil på maven af ham, og hvis han vinder, må han få et kys af mig. Hvis han er rigtigt sød, skriver jeg også mit navn og mit telefonnummer,« forklarer Nina Fæster.

Hun erindrer fnisende, hvordan hun sammen med en veninden ringede de numre, hun selv havde fået sidste år, op dagen efter festen. Hun og hendes veninde tager skarpt afstand fra alle de stødende og underlødige ting, folk skriver på hinanden.

Nina fortæller, at hendes forældre har bedt hende passe på sig selv i år, for sidste år måtte hendes far hente hende på stationen.

To drenge kommer hen mod Nina og hendes veninde.

»Du ligner én, der går 9. klasse,« bemærker Nina, og drengene stryger om på skjoldet og går den anden vej. De skulle ikke spille kryds og bolle.

Hvis du som put kan score en 2. g’er, bliver du sølvput, og hvis du som put kan score en 3. g’er, bliver du guldput – og det er målet til dagens fest. Men de unge skal drikke sig mod til, og dér går det galt for nogen.

Ved samarit-teltet sidder de slagne helte på en lille bænk og kaster op i græsset. Der sidder mange, der er helt gasblå i hovederne, og der bliver stadigt båret flere til. Ud på aftenen gør lederen af samaritterne, Frank Praefke, Status:

»Vi har haft omkring 50 igennem med alt fra, at de har drukket for meget til, at de er blevet stukket af bier. Vi har kørt en enkelt på skadestuen, der var allergisk over for bistik. Og så er der nogen af de unge, der har ringet efter den her…«

Frank Praefke klapper på siden af en ambulance, der holder ud for samarit-teltet.

»Der var tale om falsk alarm, de var bange for, at deres ven var besvimet. Men det er da godt, at de passer på hinanden,« fortsætter Frank Praefke.

Også Nordsjællands Politi er godt tilfredse med, hvordan de unge passer på hinanden:

»Vi er her for at skabe tryghed til denne selvbestaltede fest sammen med vores frivillige samarbejdspartnere. Der har været få episoder, og dem har vi taget os af. Men det bedste vi kan gøre, er at være tilstede, så de unge kan se os,« forklarer Henrik Suhr Pressekoordinator ved Nordsjællands Politi.

Da tusmørket breder sig Ulvedalene, vender de fleste snuden hjemad mod stationen, samme vej de kom. Denne gang uden klirerne plasticposer, men fulde som havnearbejdere slingrer de ind i S-toget, der er proppet til bristepunktet.