Der har i de senere år været meget store afkast på investeringer i luksus­varer. Især klassiske biler i den dyre prisklasse har forgyldt ejerne. Men i år har mønstret ændret sig, og fine vine har væltet de fine biler af tronen som kongen af afkast.

Det viser det såkaldte Knight Frank Luxury Investment Index, som udarbejdes af det internationale analysefirma Knight Frank med især speciale i ejendomme. Indekset indeholder priserne på en buket af ti luksusgoder, og det seneste indeks inkluderer årets andet kvartal. Det er både over en 12 måneders-periode og en længere årrække steget mere end verdens største aktier målt som S&P 500.

I toppen af indekset er de klassiske biler over 12 måneder kun steget med to procent, hvilket har sendt køretøjerne ned på en sjetteplads i indekset. Til gengæld er prisen på vine nærmest eksploderet med 25 procent højere priser – ifølge Knight Frank på grund af en stærk prisvækst i vine fra det centrale Bordeaux, Bourgogne og norditalienske markeder.

»Ingen anden aktivklasse opnåede tocifret vækst i løbet af de sidste tolv måneder,« fastslår Knight Frank i sin seneste udgave af indekset.

Set over længere perioder er biler dog stadig en topscorer og har udløst et afkast på ­263 procent på ti år, mens de fine vine har give ­investorerne 231 procent i afkast. Med danske øjne har ure længe været et investeringsobjekt. De har i indekset kastet 65 procent af sig over ti år, men set over det seneste år overhaler de bilerne med et afkast på fire procent.

Møbler har været en tabsgivende investering på både langt og kort sigt, og de er på de seneste 12 måneder faldet med tre procent.

Andrew Shirley, der udarbejder indekset hos Knight Frank, kalder de 12 måneder for »et interessant år hidtil i verdenen af ​​luksus­investeringer«.

»Mens de mest eftertragtede genstande har været stærke på auktionerne, er købere omhyggelige, når de køber nye aktiver til deres samlinger. Med hensyn til klassiske biler har vi for eksempel for nylig set den dyreste Aston Martin (142 mio. kr., red.) og Mclaren F1 (98 mio. kr., red.) få hammerslag, mens andre auktionssalg med mindre eksklusive vogne har skuffet,« oplyser Andrew Shirley.

Privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg påpeger risikoen:

»Det er en meget usystematisk risiko at bruge 200.000 kroner på at købe en klassisk bil. Dagen efter kan motoren bryde sammen, og så er man 100.000 kroner fattigere. Det samme med vin: Der kan gå prop i den, den var ikke så god, som man regnede med, eller der kan komme vand i kælderen og ødelægge den. Men hvis du ved rigtig meget om for eksempel biler, så har du en mulighed for at lave en god investering. Risikoen på aktivet er dog større, medmindre du har en specialviden,« siger Kim Valentin.

»Folk jager afkast i øjeblikket, men når private selv jager afkast, så får de som regel mindre end markedet. Det er svært at oparbejde en viden, som markedet ikke allerede har indarbejdet i priserne. Ellers skal du være heldig at komme ud til en privat sælger, der ikke ved, hvad tingene koster. Alle drømmer om sådan et scoop, men det skal du ikke basere din alderdom på,« lyder det fra den privatøkonimiske rådgiver.

Urenes Mona Lisa satte rekord  – og nye rekorder står for fald

Der er en række bølger inden for urverdenen. Den helt dyre, som er uopnåelig for de langt fleste, den næste bølge, som begynder at bevæge sig deropad, og den tredje, som man endnu kan nå at surfe med på.

Sådan lyder vurderingen fra Kristian Haagen, der er mangeårig ursamler og konsulent for urbranchen: »Jeg har samlet ure siden 1993, og jeg har aldrig nogensinde set en krise inden for vintage-ure. Klas­sikerne fra især Rolex og Patek Philippe fortsætter jo med at være eftertragtede,« siger Kristian Haagen.

Tallene fra Knight Frank viser da også, at vintage-ure de seneste 12 måneder frem ­til andet kvartal af 2017 er steget med besked­­ne fire procent og knapt så beskedne 65 procent over ti år.

Den helt dyre bølge er Rolex og Patek Philippe. Et ur fra sidstnævnte, der var en model fra 1941 i rustfri stål, satte således rekord for armbåndsure i slutningen af 2016 med et hammerslag på 76 mio. kroner. Det blev så slået i oktober, hvor en Rolex Daytona-model fra 1968 blev solgt for ­112 mio. kr.

For er der en særlig historie, er uret endnu mere værd. Det særlige? Uret var legendarisk i samlerkredse, fordi det havde tilhørt skuespilleren Paul Newman: »Det var urenes Mona Lisa. De emotionelle værdier er med til at gøre vintage-ure mere eftertragtede,« siger Kristian Haagen. Han mener, at priserne vil fortsætte opad i 2018, og at rekorden på ny vil blive slået, når der til maj bliver afholdt en tematiseret Rolex Daytona-auktion.

Når samlerne ikke længere kan følge med i det prisleje, så kigger de efter alternativer – den anden bølge.

»Her kigger de dog efter det samme formsprog og de samme årtier, og man er i gang med at tømme markedet for eksempelvis Heuer Autavia-ure, der nu koster mellem en halv og en hel million. Og det var ure til 8.000-10.000 kroner for fem år siden,« siger Kristian Hagen.

Skal han pege på et sted, hvor man fortsat kan være med, så mener han, at man bør kigge efter de ældre Breitling-sportsure fra 1950erne og 1960erne: »Det er nogle af de smukkeste og mest oversete ure. Især modellen Top Time,« mener ureksperten.

Den snedkerlavede dansker med et moderne twist

Priserne på klassiske luksusmøbler har fået et hak nedad på 32 procent over de seneste ti år, men der kan dog ifølge en møbel­auktionarius nu alligevel være gode fund at hente.

For den helt almindelige forbruger kan det ifølge møbelekspert Peter Kjelgaard fra auktionshuset Bruun Rasmussen være en enorm økonomisk fordel at købe brugt på auktion. Især næsten helt nye designmøbler, der skal gensælges efter et år.

»Det er uden sammenligning den nemmeste måde at få meget kostbare møbler til en brøkdel af, hvad de har af nypris. Man kan få møbler, der måske har en nypris på 25.000 kroner til 2.000 kroner. Der kan man gøre nogle fantastiske køb.«

Så er der den anden kategori af vintage-møbler, som er blevet købt og solgt flere gange og derigennem har fået etableret en markedsværdi lidt lige som gamle Ferrarier:

»Der har vi god erfaring med klassiske, danske møbler fra perioden omkring 1920 til 1970. Vi har generelt siden slutningen af 1990erne set en kontinuerlig opadgående trend. Det er Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl og Børge Mogensen.«

Senest har møbler fra Børge Mogensen og Poul Kjærholm dog ifølge Peter Kjelgaard ikke vist de samme positive takter.

»Det er ikke nyt og spændende. Så det skal være noget andet end modellerne PK22 eller »Ægget« fra Børge Mogensen. Men når det er noget særligt og sjældent, så ser vi alligevel høje hammerslag.«

Generelt skal man være opmærksom på at købe originale førsteudgaver af møbler i god stand. »Gå efter snedkerlavede, danske møbler fra perioden 1930-1970. Møbler, der er lavet i hånden, og er designet af kendte arkitekter med et moderne twist,« lyder rådet fra møbelekspert Peter Kjelgaard.

De klassiske biler vinder i det lange løb

At de dyreste klassikerbiler begynder at falde ned gennem indekset, kunne give frygt for en prisboble. Men redaktionschef på FDMs blad »Motor Classic« Peter Clausen mener, at spændet bare er blevet større.

»De rigtige topbiler er dyre, og der bliver sat prisrekorder. Men tiden, hvor alt, der stod Porsche og Ferrari på, opnåede toppriser, er slut. Porsche 911 er eksploderet i de senere år. Men de halvdårlige biler er blevet svære at sælge og falder i pris, mens de unikke eksemplarer og dem med en vis historie som for eksempel ejerskab eller løb stadig opnår toppriser, og det tror jeg, de vil blive ved med,« siger Peter Clausen.

Derfor mener han, at der mere er tale om en opbremsning i den generelle prisudvikling, end der er tale om en prisboble, der er ved at briste.

I de noget lavere prisklasser op til en halv million kroner er der formentligt langt flere danske ejere af klassiske biler, mener han.

»Den prisklasse er nok mere relevant i Danmark. Og her drejer det sig om at købe originalt og i så god stand som muligt. Og som cabriolet eller coupé,« siger han.

Det kendetegner markedet, at biler fra 1980erne er begyndt at blive interessante for køberne, og at der er store forskelle blandt modellerne, forklarer Peter Clausen. Han peger på nogle modeller, der på det seneste er steget i popularitet og pris:

»Det er lidt blandede bolsjer. For eksempel oplevede vi i nullerne, at der kom for mange Ford Mustang til landet, og de faldt med et brag, da finanskrisen kom. Nu skal de skal være specielle for at være nogen penge værd. Så er det modeller som Citroen DS, der tidligere gav rigtigt meget for pengene. Nu er prisen firedoblet i de senere år. Den betragtes nok som et designikon.

En bil som Volvo P 1800 ES kunne du også tidligere få for lidt over 100.000 kroner. Den koster nu 300.000 kroner, hvis den skal være flot. GTI-ere fra 1980erne stiger også i pris, hvis de er originale,« siger eksperten i klassiske biler.