Spiller du klassisk? Er du ikke fyldt 17 endnu? Og har du gået hos en lærer i mindst to år?

Så skynd dig ind på www.b.dk/musikkonkurrence og klik på »Ansøg her«.

Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence finder i år sted i weekenden 20. og 21. april. Som sædvanlig på Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums hyggelige studiescene. Og som altid med seks af landets fremmeste virtuoser i dommerkomiteen.

Hvis du har familie, tager du den selvfølgelig med. Andre musikinteresserede er mindst lige så velkomne begge dage. Og når dommerne har sat navne på de forskellige præmieklasser, oprinder den store aften:

Konkurrencens festlige afslutning med præmieoverrækkelse i Tivolis Koncertsal. Den trækker tilhørere fra hele landet og ligger i år onsdag 1. maj. Altså på arbejdernes internationale kampdag, passende nok.

Verden er fuld af konkurrencer om – men lige præcis Berlingskes ligner ikke de andre.

Konkurrencen hører for det første til landets ældste af sin slags. Den blev grundlagt for 41 år siden af Werner Mårtensson, daværende underdirektør i Det Berlingske Officin. Jubilæet sidste år blev fejret efter alle kunstens regler og bød bl.a. på optræden ved en tidligere vinder af den eftertragtede talentpræmie på 10.000 kr. Selve ideen kan faktisk føres helt tilbage til Storm P. og komponisten Jacob Gade, manden bag »Tango-Jalousie«.

Konkurrencen er heller ikke begrænset til ét instrument. Den er åben for alt, der kan spilles klassisk musik på. Ingen har i skrivende stund optrådt med sav eller jødeharpe. Men både blokfløjte og saxofon bliver mere almindeligt – om end de ikke har slået kendinge som klaver eller strygeinstrumenter endnu.

Øvning, øvning og øvning

Og læg så mærke til niveauet! De fleste violinelever under 17 år har rigtignok meget at lære endnu. Publikum bliver alligevel altid forbløffet over, hvor meget de rent faktisk kan udtrykke. Musikalitet fornægter sig aldrig, resten er et spørgsmål om øvning.

Det fjerde særtræk ved Berlingskes konkurrence er netop udviklingen fra år til år. Hvis en deltager har fået tredjepræmie, vender hun eller han ofte tilbage. For tænk om der var en andenpræmie i vente. Måske ligefrem en førstepræmie. Eller en dag: Guld!

»Man øver og øver i lang tid uden rigtig at registrere, at man bliver bedre. Det er frustrerende. Og man kan godt miste modet indimellem,« siger violinisten Kim Sjøgren – guldmedaljevinder anno 1972.

»Så derfor har man brug for det skulderklap, det er at deltage i en konkurrence og få andres anerkendelse af, at man faktisk er blevet bedre.«