Britiske Diageo, der tjener sine penge på øl, vin og spiritus - og blandt andet er kendt for Johnnie Walker-whisky og Guinness-øl, er i topform på børsen i London mandag efter historier om, at et konsortium med en mangemilliardær i spidsen tilsyneladende overvejer et købstilbud.

Ifølge Bloomberg News er det Jorge Paulo Lemann, en af folkene bag verdens største bryggeri, AB Inbev, der sammen med andre rigmænd angiveligt overvejer at aflevere et tilbud i postkassen hos Diageo.

Det kan investorerne godt lide, og aktien i det britiske selskab stiger med 6,8 pct. til 1880 pence mandag eftermiddag.