Kling-kling, kling-kling,« lyder det, da den lille, gule sporvogn passerer tæt forbi os ved Glassalen.

Næste side: Luksus-turen

Det er en dejlig sommersøndag, og Tivoli er lige præcis, som det skál være. Fuld af forventningsfulde børn, fædre, der med et lille suk og et skævt smil tager poderne i hånden og stiller sig op i køen til endnu en tur i Odineksepressen, duften af lakrids fra Bolschekogeriet, og frydefuldt angste pigehviiiiiin fra Det Gyldne Tårn, når de vovelystne unge suser mod jorden. 

Og gennem hele sanseinfernoet den gammelkendte, trygge »kling-kling« fra sporvognen.

Tivoli er med cirka fire millioner gæster om året Danmarks største turistattraktion, og det er svært at forestille sig en familietur til hovedstaden uden et besøg i den ikoniske københavnerhave.

»Men det er så dyrt,« hører man sig selv indvende: »Der er entrébilletterne, forlystelserne, noget at spise og drikke, slik og is og popcorn og, og, og...«

Men hvordan er yderpunkterne, undrede vi os på redaktionen? Hvor billigt kan man gøre det, hvis man vel at mærke stadig skal have en »rigtig« Tivoli-oplevelse ud af det, og ikke tager madpakker med og bilder ungerne ind, at det er lige så sjovt bare at kigge på forlystelserne som at prøve dem? Og hvad får man, hvis man virkelig giver den gas, og ikke skeler til økonomien?

 

Budget-turen

Pris pr. person: ca. 400 kr., fordelt på Tivolis »Puls Pakke« samt diverse småtterier.

I webshoppen på Tivolis hjemmeside kan man købe en »Puls Pakke« til 209 kr. for børn fra 0-7 år og 299 kr. for børn fra 8 år og op samt voksne. Pakken indeholder entré til Tivoli, turpas og spisebilletter til mad og drikke i frokost- eller snackstørrelse på en række spisesteder i haven. (Der findes også en dyrere version, »All Inclusive«.) 

Billetten printer vi ud og tog med til Billetcentret ved Tivolis hovedindgang, hvor vi fik adgangs- og spisebilletterne. Turpassene fik vi ved et af turpas-husene inde i selve Tivoli. 

Først slentrer vi bare tilfældigt rundt i haven og nyder al virakken og sommerstemningen. Da sulten begynder at melde sig, tjekker vi listen med spisesteder, som vi har fået udleveret sammen med billetterne, hvorefter hustruen straks erklærede, at hun ville på Joe & The Juice i Arkaden bag Glassalen. 

Mens en ung mand laver hendes »Energizer«-juice med rød grape, æble og ingefær samt en sandwich med avocado, mozarella og tomat, overvejer sønnen og jeg, hvor vi skal bruge vores spisebilletter? 

Burgere, pizzaer eller hotdogs? Vi bliver enige om franske hotdogs+pommefrites+sodavand, som vi kan få på Tivoligrillen på vej ned mod søen og alle de vilde forlystelser.

Efter at junior har taget et par ture i veteranbilerne, kigger vi en stund på vovehalsene i Det Gyldne Tårn, hvor man i stole bliver hejst højt, højt op i luften og så ryger ned mod jorden i frit fald, og Vertigo, hvor man sidder i nogle små flyvemaskiner, der hvirvles rundt i luften, og beslutter, at det er for voldsomt for os. 

I stedet går vi rundt om søen, forbi Færgekroen og ned til det gratis legeområde ved Rasmus Klumps Pandekagehus. Her fortryder jeg straks mit pølsevalg, da jeg opdager, at jeg her kunne have vekslet min spisebillet til en madpandekage med skinke og ost. Som trøst køber jeg en lille fadøl til 25 kr., mens sønnen drøner op på legepladsen.

Lige ved pandekagehuset, ved siden af den gigantiske Rasmus Klump bog, er der desuden en lille gratis musik-legeplads for de alleryngste, hvor de kan spille på forskellige slaginstrumenter. 

En god legeturs tid senere går vi videre, men skal dog lige først fodre fiskene i søen. Overfor piratskibet står der to små automater, hvor man for blot to kroner kan trække en håndfuld fiskefoder. Dem holder mågerne et skarpt øje med, og de store fugle når at snuppe broderparten af foderet, inden guldfiskene nåede op til vandoverfladen. Måske skulle der i stedet stå »Mågefodring« på automaterne.

Nu er det slut med al den sundhed, beslutter hustruen, så vi går rundt om søen, forbi Plænen og hen til Bolschekogeriet, hvor vi lader os forføre af duften og køber både lakrids-slikkepinde og poser med blandede bolscher for små 150 kr. (Bemærk, at Bolschekogeriet i forbindelse med udvidelsen af Tivoli er flyttet over i det nye renæssance-hus Almuegaarden i Det Muntre Hjørne .)

»Kling-kling,« lyder det, og så er jeg solgt. Vi må en tur rundt med den lille sporvogn og stiller os op i køen ved stoppestedet.
Små tyve minutter senere kan vi klemme os ind på de smalle sæder, og da konduktøren ringer til afgang med klokken, er det lige lukt tilbage til barndommens ture.
Idet vi tøffer ad grusstierne op mod Pantomimeteatret med den smukke påfuglescene læner min hustru sig diskret hen mod mig:

»Bagefter skal vi have candyfloss. Jeg har aldrig været i Tivoli uden at spise candyfloss…«

Konklusion: Med den billigste pakkeløsning – og gerne en lille hundredekroneseddel pr. person oveni til diverse – kan man sagtens få en rigtig god Tivoli-oplevelse. Spisebilletterne rækker ikke til et reelt måltid, men som en let frokost er det fint. Alt det praktiske foregik smidigt og problemløst, og alle steder blev vi mødt med store smil. Vi oplevede ikke så meget som en antydning af, at vi var mindre velkomne, fordi vi havde valgt den mest skrabede model.

Næste side: Luksus-turen