Velkommen til Guld1000-listerne – et unikt overblik over toppen af dansk erhvervsliv rangeret efter omsætning. Følg udviklingen i 59 brancher og se den samlede liste over Danmarks 1000 største koncerner.
Talmaterialet er indsamlet ved gennemgang af virksomhedernes regnskaber. Med mindre andet er anført i noterne, følger tallene en fælles regnskabsstandard og er således indbyrdes sammenlignelige.
Oplysningerne er hovedsageligt koncerntal og omfatter regnskabsåret 2013, hvor intet andet er anført. En række virksomheder udarbejder ikke koncernregnskab i Danmark. Her er tallene for moderselskabet. For en række koncerner er største datterselskab eller kendenavn angivet i parentes. Redaktionen på talmaterialet bag Guld1000 er afsluttet medio september 2014.
Omsætning
Omsætning er ekskl. skatter og afgifter, og inkl. evt. ophørende aktiviteter, hvor det er muligt.
Ændring i omsætning omfatter både egen vækst og ændringer som følge af fusion, opkøb eller frasalg.
Resultat
Driftsresultat beregnes som resultat efter afskrivninger, men før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster. Indtægter fra salg af datterselskaber og lignende er som hovedregel en finansiel indtægt.
Resultat efter skat er opgjort efter minoritetsaktionærers andel.
Overskudsgraden beregnes som driftsresultat i procent af omsætningen.
Kapital
Egenkapital er ekskl. minoritetsandele.
Egenkapitalforrentning beregnes som nettoresultat i procent af den gennemsnitlige egenkapital for 2013 og 2012 (ekskl. minoritetsinteresser). For virksomheder med en soliditet på under fem procent i 2013 eller negativ egenkapital i 2012 er egenkapitalforrentningen ikke opgjort.
Afkastningsgraden beregnes som driftsresultat i procent af den gennemsnitlige balance.
Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalen ekskl. minoritetsinteresser i procent af balancen.
Ansatte
Antal ansatte omfatter typisk det gennemsnitlige antal heltidsansatte.
Når tallene mangler
i.o. = ikke oplyst
i.m. = ikke muligt/ingen mening.
Redaktionen bag talmaterialet
Jens Ruskov, chefanalytiker, jrc@berlingske.dk
Anders Juul Rasmussen, nyhedsresearcher, andr@berlingske.dk
Bjørn Bischoff-Mikkelsen, nyhedsresearcher, bjbi@berlingske.dk
Daniel Brødsgaard, nyhedsresearcher, danb@berlingske.dk
Mads Bødstrup, nyhedsresearcher, mabd@berlingske.dk
Nikolaj Vesterheden, nyhedsresearcher nive@berlingske.dk
Har du rettelser eller kommentarer til Guld1000, kan du kontakte redaktionen på bbm@berlingske.dk