Fem butikker er med i opløbet til prisen for Byens Bedste Nye Butik, som AOK kårer ved en stor prisuddeling i Pumpehuset i slutningen af maj. AOK guider dig her til de fem nominerede butikker, der alle ligger i indre by, og som alle er et besøg værd.
Hvor fik du den bedste nye shoppingoplevelse? Stem på dine favoritter her frem til 13. maj og deltag samtidig i konkurrencen om en rejse for to til Island. Vinderne bliver offentliggjort 23. maj.
& Other Stories
H&M løftede i de første måneder af 2013 sløret for det længe ventede luksusmærke & Other Stories i ti europæiske storbyer, herunder København. H&M sidder dermed tungt på shoppingområdet i indre København med hele ti butikker.
Hvad: & Other Stories
Hvor: Amagertorv 29, København K.
Hvornår: Mandag til torsdag fra klokken 10 til 18, fredag fra 10 til 19 og lørdag fra 10 til 17.
Kvarteret omkring Grønnegade røg et ordentligt nøk op ad den eksklusive skala, da den nye Marc Jacobs-butik slog dørene op i Grønnegade nummer 1 i december 2012. Den internationale flagskibsbutik har allerede sat sit tydelige aftryk på kvarteret.
Hvad: Marc Jacobs
Hvor: Grønnegade 1, København K.
Hvornår: Mandag til torsdag kl. 10 til 18. Fredag 10 til 19. Lørdag 10 til 16.
Det danske smykkefirma Shamballa Jewels har åbnet ny flagskibsbutik, der er en af de smukkeste og mest gennemtænkte butikker i hele København. Så uanset, om du har tænkt dig at investere i et af smykkehusets knyttede armbånd eller ej, er butikken et besøg værd.
Hvad: Shamballa Jewels
Hvor: Ny Østergade 7, København K.
Hvornår: Hverdage fra klokken 10 til 18.
Det franske kultmærke Zadig et Voltaire har længe været et stort hit i hjemlandet, hvor det forhandles i butikker hele vejen fra Cannes til Lille. Nu har Danmark fået sin første Zadig & Voltaire-butik, der er åbnet i den dyre ende af Strøget ved Kongens Nytorv.
Hvad: Zadig et Voltaire
Hvor: Østergade 1, København K.
Hvornår: Mandag til torsdag fra klokken 10 til 18, fredag fra 10 til 19 og lørdag fra 10 til 17.
Tøjmærket Stella McCartney er indbegrebet af underspillet luksus. Det delikate udtryk går igen i den nye flagskibsbutik i Ny Østergade, der er dedikeret udelukkende til Stella McCartneys delikate design, og hvor det fra A til Z er den amerikanske designers DNA, der trænger igennem.
Hvad: Stella McCartney
Hvor: Ny Østergade 7, København K.
Hvornår: Mandag til torsdag fra klokken 10 til 18, fredag fra 10 til 19 og lørdag fra 10 til 16.