Alt er for længst gjort klar til, at de grønlandske råstofmyndigheder kan behandle London Minings ansøgning om minedrift. Og samtidig har Xiaogang Hu været med til at fyre op under de mest sandsynlige udenlandske investorer, kinesiske statsvirksomheder med lån fra den kinesiske udviklingsbank.

Men nu er det slut. I hvert fald for Xiaogang Hu, som mandag forlod London Mining af »personlige årsager«. Mere vil han ikke selv sige om den sag.

Flytning til beskedne lokaler

Hans pludselige exit kommer blot få uger efter, at London Minings grønlandske datterselskab besluttede at flytte fra moderne kontorlokaler i midten af Nuuk til billigere og mere beskedne lokaler i ombyggede containere nær lufthavnen. En flytning, Xiaogang Hu begrundede med lavere aktivitet.

»Vores nuværende kontor er for stort. Vi har ingen aktiviteter i år. Derfor er det for bekosteligt,« sagde Xiaogang Hu for to uger siden til Berlingske.

Beslutningen kom efter flere års højt aktivitetsniveau, hvor britiske London Mining investerede op mod 300 millioner kroner i efterforskning. Anstrengelserne kulminerede sidste år i en ansøgning om at bygge Arktis’ største mine, en jernmine ved Nuuk til 13 milliarder kroner,

Nyheden om London Minings flytning til mere ydmyge lokaler kom samtidig med, at det i Nuuk svirrede med rygter om, at en håndfuld mineselskaber i protest mod Grønlands nyvalgte landsstyreformand, Aleqa Hammond, og det socialdemokratiske Siumuts linje var på vej til at forlade Grønland eller i bedste fald sætte deres aktiviteter og investeringer på standby.

Det skete for at advare det nye landsstyre om konsekvenserne ved at indføre omsætnings- eller produktionsroyalties på mineraler og stramme storskalaloven, der blev vedtaget i december.

Det er især disse to mærkesager, som Aleqa Hammond og hendes partifæller gik til landstingsvalg på, og som siumutterne blev valgt på 12. marts.

De nye politiske vinde er ifølge kilder tæt på den kinesiskfødte direktør hovedårsagen til Xiaogangs Hus fratræden.

Han og London Mining har foreløbig i næsten et år ventet på de grønlandske myndigheders tilladelse til at bygge jernminen. Hans frygt var, at en tilladelse til minedrift ville trække i langdrag, så den tidligst ville komme i 2015 på grund af det nye styres meldinger om, at det vil ændre storskalaloven og en række andre rammevilkår for mineselskaberne.

Det er angiveligt ligeledes en torn i øjet på London Mining, at Siumut-landsstyret i modsætning til det tidligere IA-styre tager afstand fra, at man bruger billig kinesisk arbejdskraft i anlægsfasen.

London Minings talsmand i Grønland ønsker ikke at kommentere Xiaogang Hus exit, men siger:

»Vi fortsætter ufortrødent og kommer med en meddelse fra vores hovedkontor i London inden for de næste dage,« siger informationschef Kaj Kleist.