70 milliarder kroner. Så stor ventes regningen for den grønne omstilling, som betales af de danske elforbrugere og virksomheder, at være over de næste ti år. Og det er alt for meget, har det lydt med stigende styrke fra den danske regering, som derfor vil file på de grønne ambitioner for at bringe regningen ned.

Men hvor stor en del af regningen er reelt låst fast? Hvor meget er det overhovedet muligt at spare?

Det kaster et nyt svar fra energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) nu lys over. Ifølge svaret er det muligt at skære 10,8 mia. kr. af regningen frem mod år 2025, hvis man strækker den politiske vilje til det yderste og dropper alle planlagte, grønne projekter i de kommende år.

For at nå helt op på de 10,8 mia. kr. vil det kræve, at man helt dropper både det storstilede projekt med havmølleparken Kriegers Flak og de såkaldt kystnære møller.

Politisk er det næppe realistisk, at det ender der. Men det nye svar viser, at der er reelle og mærkbare besparelser at hente, mener klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt. Dermed viser de nye tal også, at det vil være klogt at genåbne energiaftalen fra 2012 for at finde besparelser, mener han.

»Sagen er, at den grønne omstilling går det rigtig godt med, men økonomien er en udfordring. Tallene viser, at vi kan gøre regningen til danskerne og erhvervslivet mindre ved at justere energiforliget,« siger Lars Christian Lilleholt.

Afgift i strid med EU-reglerne

Den grønne omstilling finansieres med den såkaldte PSO-afgift, som opkræves over elregningen. Afgiften er dog steget eksplosivt til skade for blandt andre konkurrence-udsatte virksomheder. Årsagen til stigningen i afgiften er, at markedsprisen på el er faldet, hvilket har øget behovet for støtte til den dyrere grønne strøm.

Da et flertal i Folketinget indgik energiaftalen i 2012, lød forventningerne til en samlet PSO-regning fra 2012 til 2020 på 39 mia. kr., men nu ventes tallet at være på over 65 mia. kr. Og over de næste ti år ventes som sagt samlede PSO-udgifter på næsten 70 mia. kr.

Samtidig har EU-Kommissionen erklæret afgiften i strid med EU-reglerne, og derfor skal regeringen senest 1. januar 2017 have et alternativ på benene. Regeringen har tidligere luftet tanker om, at den løsning kan blive at hæve indkomstskatterne for at finansiere regningen.

DF: Drop vindmøllerne

Af det nye svar fra Energi- og Klimaministeriet fremgår det, at der til og med 2020 kan spares godt og vel to mia. kr., mens den største besparelse ved at droppe de grønne projekterligger i årene 2021-2025.

»Det viser, at der er mange penge at hente i det hele taget, men også at der er mange penge at hente allerede på denne side af 2020. Så kan du lægge 300-400 mio. kr. oveni fra VE-puljen hvert år, for de indgår også i mine overvejelser. Når vi indbyder til forhandlinger, synes jeg, vi skal tage en fordomsfri debat om, hvordan vi sikrer, at økonomien hænger sammen både på den korte og den lange bane,« siger Lars Christian Lilleholt, som fortsat ikke har lagt sig fast på nogen løsning.

Den særlige VE-pulje er en tilskudsordning til virksomheder, der omlægger fra fossilt til vedvarende.

For Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Mikkel Dencker, er holdningen helt klar: Drop de kystnære møller og den store havmøllepark Kriegers Flak.

»Vi vil gerne nedbringe PSO-afgiften, og når vi har så konkrete tal på over ti milliarder, så er det nogle store klumper, der kan gavne i det store regnskab,« siger han.

»Uklogt at skabe usikkerhed«

Også klimaordfører Villum Christensen fra Liberal Alliance – der ikke er en del af energiforliget – mener, at tiden er kommet til i det mindste at udskyde vindmølleprojekterne.

»Det siger sig selv, at har man et investeringsprojekt, som energiaftalen i virkeligheden er, der løber løbsk, så må man rette det til. Det vil være det samme med byggeriet af et sygehus,« siger han.

De Konservative vil gerne være med til at nedbringe omkostninger til PSO-systemet, men vil i udgangspunktet ikke ændre på »grønne projekter«.

Forligspartierne Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre ønsker ikke at skære i energiforliget.

SF-formand Pia Olsen Dyhr henviser til, at Danmark sammen med resten af verden med COP 21-aftalen har forpligtet sig et højere ambitionsniveau – ikke det modsatte.

»Man kan jo altid spare penge ved at trække stikket på vigtige initiativer. Men det vil være enormt kortsigtet og forkert ikke at føre initiativerne ud i livet. Hvis vi skal nå målet om fossilfrit Danmark i 2050, så bliver det bare dyrere, hvis vi skubber udgifterne foran os,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne peger klima-ordfører Jens Joel på, at de største besparelser ligger et godt stykke ude i fremtiden, mens det er nu, PSO-problemet skal løses.

»Vi synes for det første ikke, man skal skrue ned for de grønne ambitioner. Det er desuden uklogt at skabe usikkerhed om investeringerne. Og endelig så hjælper det ikke ret meget at aflyse ting, for det er her og nu, vi har et problem og ikke på den anden side af 2020,« siger han.