Lav produktion og billig klimaforurening har kastet den grønne omstilling i Europa ud i alvorlige problemer. Men nu træder det hårdt pressede CO2-kvotesystemet et skridt væk fra afgrunden.

For få timer siden rakte EU-Parlamentets miljøudvalg en redningsplanke til det hårdt pressede CO2-kvotesystem, da udvalget med stemmerne 38 for og 25 imod gav sit »ja« til at støtte klimakommissær Connie Hedegaards »back-loading«-forslag om at udsætte salget af 900 millioner CO2-kvoter. Formålet er at mindske udbuddet af kvoter og dermed hæve kvoteprisen, som i dag ligger på et rekordlavt niveau.

CO2-kvotesystemet fungerer sådan, at industri og forbrugere betaler en pris for hvert ton CO2 de udleder. En høj kvotepris gør vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft mere konkurrencedygtige, fordi de udleder mindre CO2.

I dag - hvor kvoteprisen er lav - kan det derimod bedst betale sig at skrue op for produktionen på de kulfyrede kraftværker. Det skaber problemer for omstillingen til vedvarende energi, og i Danmark har det fået fundamentet til at vakle under energipolitikken.

Et ja til grøn omstilling

Hos interesseorganisationen Dansk Energi vækker afstemningen i EU-Parlamentet miljøudvalg optimisme.

»Det positive udfald af afstemningen sender et stærkt signal om, at Europa Parlamentet fortsat bakker op om en grøn omstilling af energisystemet. Når vi bruger fælles regler som kvotehandelssystemet, så undgår vi national osteklokketænkning til skade for den europæiske konkurrenceevne,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi og tilføjer:

»I samme åndedrag kan man dog undre sig over, at Danmark - som arbejder for grøn omstilling her i landet - gør sig bemærket med sin larmende tavshed over for grøn omstilling i Europa.«

Én ting er nemlig afstemningen i EU-Parlamentets miljøudvalg. Hvis forslaget skal gennemføres, er næste skridt, at Parlamentet stemmer for i fællesskab samt at et kvalificeret flertal af EU-landene stemmer for i regi af Ministerrådet.

Danmark tøver

Endnu har Danmark og klima- og energiminister Martin Lidegaard ikke taget stilling til, om man vil stemme ja eller nej til forslaget om at pille CO2-kvoter midlertidigt ud af systemet. Det er den »larmende tavshed«, Ulrich Bang fra Dansk Energi henviser til.

»Man kan roligt læse vores stillingtagen som en tøven, for vi er i tvivl om, hvor hensigtsmæssigt forslaget om back-loading er. Vi risikerer at få en beskeden effekt på den korte bane, men at det bliver som at tisse i bukserne i frostvejr,« sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard til Berlingske Business i sidste uge, hvor vi kunne fortælle, at det økonomiske grundlag under energiaftalen er ved at smuldre på grund af de rekordlave CO2-priser.

Siden har Liberal Alliance, der er det eneste parti uden for energiaftalen, kaldt Martin Lidegaard i samråd. Her skal ministeren forklare, hvordan økonomien i energiforliget nu hænger sammen. Venstre mener, at forligskredsen må genoverveje, om der er råd til alle tiltag i energiforliget, mens Dansk Folkeparti stiller spørgsmålstegn ved, om der nu er råd til de kæmpestore havvindmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak.