En midaldrende kvinde måtte mandag aften flyves med helikopter til Rigshospitalet i København efter af være blevet forbrændt flere steder på kroppen, da optændingen af en grill udviklede sig til en eksplosionsbrand i et sommerhus på Gniben ved Sjællands Odde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden og hendes mand ville tænde op i en grill, men kom til at hælde for meget brandbar væske på, fortæller vagtchef Allan Kronvold.

Manden blev kørt på Holbæk Sygehus med mindre alvorlige skader. Begge meldes uden for livsfare.

BNB